mandag den 20. marts 2017

Gravide erantis

Nu synger de gule og i februar så glade og livsbekræftende erantis på sidste vers. De ligner nærmest en flok gamle koner, der trænger til både rollator, gebis og et abonnement hos Elysium 😉



MEN – tag endelig ikke fejl! De små blomster er på ingen måde gamle. De er bare gravide og lider nok en smule af morgenkvalme 😝

Hvis du drømmer om mange erantis i haven, skal du altså lade dem stå i fred og ro. Ikke noget med at hakke dem ned eller rive og kultivere alt for ihærdigt rundt om dem. De har brug for omsorg og forståelse akkurat som en vordende mor.

Den smukke frøstand på erantis 

Erantis formerer sig primært ved frøsætning – og den slags tager nu engang sin tid. Den lille men smukke og velskabte frøstand skal udvikle sig. Først midt i maj måned er frøene helt klar, og ganske som ved en fødsel åbner frøstanden sig og presser frøene ud.



MEN – stop en halv! Bare fordi børnene er sat i verden, er det ikke ensbetydende med, at moderen skal hakkes omkuld. Hun ser ganske vist noget nedslidt og falmet ud, men der er skam stadig liv i hende. Det kan bare ikke ses, for det befinder sig nede i jorden. I det lille runde løg, som egentlig slet ikke er et løg, men en knold. Her samler den gule forårsbebuder al den næring, den overhovedet kan vride ud af de falmede blade og den stadig mere slappe stilk. Og jo mere næring, blomsten kan samle i sit forrådskammer, jo smukkere og stærkere vil den blive det følgende år. Ja, måske får den ligefrem kræfter til at lave et lille sideløg og således formere sig både via frø og løgsætning.

Bemærk de mange erantis-blade, der ikke bærer blomster. Det er 1- og 2-års planter
Erantis-børn er lidt langsomme i optrækket. Der går hele 3 år fra de lander på jorden som små frø til de blomstrer for første gang. Måske har du allerede lagt mærke til, at det langtfra er alle dine erantis, der blomster, og at der er størrelsesforskel på de runde blade. Og ellers, så prøv at kigge efter og glæd dig over, at dit erantisbed myldrer med både babyer, teenagere og vordende mødre.

Tilbage er vist blot at sige: Held og lykke med familieforøgelsen 😊

onsdag den 15. marts 2017

Fokus på påskeklokker

SÅ fik jeg fjernet de gamle blade på påskeklokkerne. Uhhh, det er altså hårdt arbejde for en vintertung krop, der ikke er kommet ordentligt i forårsomdrejninger – og af en eller anden mærkelig grund, så føles det desuden som om, der bliver længere og længere ned til jorden og bladstilkende for hvert år, der går. Underligt … underligt ;-)



Men det værste er nok min utålmodighed. Jeg er – desværre – rigtig slem til at fokusere på målet i stedet for at nyde processen. Da jeg var purung, var det jo ikke noget problem. Dengang smøgede jeg bare ærmerne op og tonsede derudaf uden at få ondt i ryggen eller føle mig som et omkringkravlende alderdomshjem dagen derpå.

Dengang tænkte jeg heller ikke så meget over tingene. Det gør jeg så til gengæld nu om dage. Af og til tænker jeg vist endda et nummer for meget og laver tilsvarende alt for lidt – og så kniber det jo endnu mere med at nå i mål med opgaverne. Og så bliver jeg irriteret! Både på opgaverne og på mig selv. i dag var det lige før, jeg også blev virkelig sur på påskeklokkerne.



Men så var der en af dem, der løftede hovedet en anelse og kiggede direkte på mig. – Nyd dog skønheden, hviskede den.

- Ja, pist… kig også lige lidt på mig, var der en anden af ”klokkerne”, der hviskede. Og før jeg vidste af det, stod de alle sammen og nikkede så dejligt, at både min utålmodighed og irritation forsvandt som dug for solens varme stråler.



Det var såmænd lige før, at min ryg også blev helt forårskåd. Arbejdet føltes i alt fald meget lettere, og det er egentlig ganske logisk. Før havde jeg koncentreret mig om de gamle blade, der skulle fjernes. Nu nød jeg i stedet synet af de smukke blomster, der strakte sig fornøjet i solen i takt med at de blev befriet for den tunge dyne af vintertriste blade.


Jo, jo, det passer! Det kan virkelig hjælpe at ændre fokus :-)

Katten hjalp også :-)






fredag den 10. marts 2017

RYD OP I HAVEN

Solen skinner, foråret banker på, og på vores lille genbrugsplads er der travlhed. Den ene toplæssede trailer efter den anden kommer trillende fra de nærliggende parcelhushaver for at læsse grene, kvas, staudeafklip og brune blade af.

Misforstå mig endelig ikke! Jeg er varm fortaler for genbrug og kompostering, men når jeg går en tur på vejene mellem de nævnte parcelhushaver, så undrer det mig alligevel lidt, at ejerne vælger at køre på genbrugspladsen med alt det organiske affald, som sagtens kunne omsættes i haven, mens de beholder alskens uorganiske ting og sager. Især drivhusene er der læs på 😉Og nej, det er ikke kun opmagasinerede havemøbler eller kapilærkasser, der snart skal i brug.

I en enkelt have tæller jeg 15 flamingokasser i diverse størrelser, der ligger mellem buske og gyngestativer, som vinden nu har efterladt dem. Omkring halvandet hundrede plastikpotter vakler i høje tårne. En samling brugte fliser samt et mindre bjerg af byggeaffald ”pynter” i indkørslen, og en bunke sømfyldte brædder mellem halvlagt græs fortæller deres tavse historie om en højbedsdrøm, der i alt fald ikke blev realiseret sidste år. Sorte og meget fyldte plastiksække læner sig op ad husmuren omringet af bolde, små cykler og andet legetøj, der engang var farvestrålende, men nu blot er falmet og glemt.

Min rolige oase


Nå, det er sandelig ikke velopdragent at stå og glo ind over folks hække, så jeg vandrer videre, blot for at blive mødt af nogenlunde samme syn lige omkring næste hjørne. Derimod er der langt mellem kompostbunkerne, de tykke lag af nedfaldsblade, afsavede grene eller afklippede staudetoppe. Men den slags er selvfølgelig kørt på genbrugspladsen 😜

På min vej gennem parcelhuskvarteret så jeg også et par velanlagte og meget velplejede haver. Med pergolaer, stenhøje, vandbassiner, lysthuse, drivhuse, udekøkkener og loungemøbler under halvtage.

Så da jeg kommer hjem til min egen have, slår det mig, at den i princippet er vældig ordinær grænsende til det småkedelige.  Græsstier, træer, buske og blomster. Blot en enkelt bænk, mit gamle rådyr i mosklædt beton og et par fuglebade … samt vinterens foderautomater.



Men samtidig tror jeg, at det netop er enkeltheden og det beskedne udbud af menneskeskabte ting, der gør haven til en skøn oase for sjæl og sind. Her er intet, der afleder opmærksomheden fra træernes bark og buskenes knopper - eller noget, der konkurrerer med vintergækkernes nikkende hoveder og erantissernes glade ansigter.

Jeg har snuppet et foto af min have set fra gavlens loftsvindue - og så vil jeg ellers bare ønske jer alle en skøn weekend ... måske i oprydningens tegn? 😉 Hvem ved, måske kan en tur på genbrugspladsen med diverse plastik, flamingo, kasseret legetøj, halvknuste fliser, frønnede brædder og udtjente havemøbler ligefrem give plads til et sommerfuglevenligt blomsterbed, en lille køkkenhave eller en dejlig hyggekrog 💗


tirsdag den 7. marts 2017

Sådan får du mange vintergækker i haven

Vintergække-løg og erantis-ditto bryder sig ikke om at blive tørret, lagt i pose og solgt. Sådan en behandling nedsætter simpelthen deres livskraft. De vil langt hellere graves op, deles og flyttes, mens de er i vækst.



Så hvis du vil have (flere) ”gækker og tisser” i haven, er det altså nu, du skal ud med spaden og dele de største klynger eller tigge en klump hos havevenner, der har overflod af de skønne forårsbebudere.

Vintergækker formerer sig ligesom fx påskeliljer ved at sætte nye sideløg hvert år. Efter en årrække ligger løgene så tæt sammenpresset i jorden, at det forringer blomstringen. Så selvom det kan virke voldsomt at grave en stor klynge blomstrende vintergækker op og dele dem i flere små totter, så gør du både blomsterne og dig selv en tjeneste. Blomsterne får plads til at udfolde sig optimalt … og du får mange flere hvide klynger at glædes over :-)



I dag gravede jeg en af de store klynger op. Det er forholdsvis let at vippe sådan en klump op, men til gengæld er det et pillearbejde at dele den. Jeg plejer at trække i et par gummihandsker og bruge fingrene til arbejdet. Og så er det ellers ”bare” om at lirke og hive og vride og vrikke og lirke lidt mere. Ganske forsigtigt og tålmodigt.


Jeg synes, det er passende at dele den store klump af vintergækker i mindre bundter med 5-10 løg i hver. Så varer det ganske vist nogle år, før de små nye totter ser ud af noget, men omvendt varer det også herligt mange år, før jeg igen skal i gang med spade og gummihandsker ;-)

Plant vintergækkerne et roligt sted i haven, hvor du sjældent hakker, river eller graver. Vintergækker og erantis foretrækker at stå så uforstyrret som muligt. Lad os bare kalde dem lidt introverte ;-)



Grav nogle rummelige huller til de nye bundter, så du kan sprede løgene lidt … se foto … og så er det ellers bare at rette den ømme ryg ud og glæde sig til en lang række skønne forår med flere og flere vintergækker i haven :-)