lørdag den 15. april 2017

Et godt tips, når du skal anlægge nye bede i haven

Har du planer om at lave om i haven ... og drømmer du om bede i stedet for græs?

Så husk, at du kan starte med at ANLÆGGE BEDENE … eller du kan starte med at AFMÆRKE STIERNE.

Græsstien har samme bredde hele vejen og er nem at slå

Starter du med bedene, vil du ofte ende med nogle græsstykker, der er besværlige at slå, fordi de har forskellig bredde og er fyldt med kiler.

Starter du derimod med at afmærke stierne, kan du sørge for ens klippebredde over hele linjen - og i tilgift vil bedene ofte få nogle lidt mere kreative former.

Påskeklokkebedet set fra husets loftsvindue


Da jeg i sin tid anlagde det store påskeklokkebed i baghaven, startede jeg med at mærke af til selve bedet. Jeg tænkte overhovedet ikke på at holde en ensartet afstand til hækken eller havens øvrige beplantninger.

Mellem år og dag har jeg dog plantet en del langs med hækken og lige så stille fået rettet det hele til, så stien bagom bedet er nogenlunde nem at slå. Men foran bedet og op mod terrassen er der en stor kile.

Tja, sådan kan det gå, når man er en grøn novice 😉

På tegningen til venstre er bedene anlagt først. På tegningen til højre er stierne afmærket først

 Jeg har forsøgt at anskueliggøre forskellen på at starte med bedene kontra stierne på ovenstående tegning. Der må dog gerne smiles, for mit tegneprogram lukker hele tiden ned, og jeg er godt klar over, at min flirt med paint ligner noget, som er tegnet af en 3-årig 👀😁👶. Men forhåbentlig fremgår pointen tydeligt. 


Og som I så kan se på fotoet nedenfor, har jeg brugt sti-konceptet i min skovhave. Her er stierne dog dækket af flis, men princippet er jo det samme 👍

Min skovhave er anlagt i læhegnet bag køkkenhaven


torsdag den 13. april 2017

De bedste stauder

Skal du i planteskolen i påsken? Så tænk på sommerfuglene og honningbierne, når du køber stauder 💗

Her er en liste over nemme og smukke stauder, der er populære hos de flagrende skønheder og flittige bestøvere.

Blomstringstiden er angivet efter hver staude. Så kan du sammensætte dit eget personlige potpourri af liv og farver i haven fra det tidlige forår til sent efterår. ( Fotos følger under listen 👍)


Påskeklokke februar-april (se foto)
Blåpude april
Engkappeleje april-juni
Akeleje maj-juni
Violfrøstjerne juni-juli
Lægekulsukker juni-august
Hvid fredløs juni-september (se foto)
Katteurt/blåkant juni-september
Staudesalvie juni-september
Lavendel juli-september
Anisisop juli–oktober
Tidselkugle juli-oktober (se foto)
Solhat juli-oktober (se foto)
Kattehale august-september
Skt. Hansurt august-oktober
Drejeblomst august–november


Bierne er sultne men har ofte svært ved at finde nektar i det tidlige forår.
Så de bliver vældig glade, hvis du planter et par påskeklokker i haven.
Og som tak for din hjælp, så sørger de selvfølgelig for, at dine frugttræer bliver fint bestøvet i maj 

Tidselkuglen hører til de nemme og robuste stauder - og den er utrolig populær hos bierne.
Her er det både honningbier og en humlebi, som har travlt med at samle nektar

Mere elegant bliver det næppe. Dagpåfugleøje på hvid fredløs

Solhat hører til de allermest omsværmede stauder.
Både bier, sommerfugle og natsværmere er vilde med den ranke og flotte staude,
der sætte kulør på haven gennem hele sensommeren


fredag den 7. april 2017

Rododendron på terrassen

Lige nu ligner jeg et spørgsmålstegn … eller to 😲

Elisabeth har nemlig bedt om et godt råd. Hun har 2 store rododendron stående i et vestvendt bed ved terrassen. Men hun synes, de er blevet alt for store, så planen er at forære dem væk og plante noget andet stedsegrønt, der blomstrer om sommeren.



Så spørgsmålet er, om jeg har et godt råd eller en ide til, hvad der kan plantes i stedet for de store rododendron.

Elisabeth tilføjer, at der også står lidt franske anemoner, kærmindesøster og liljekornvaller i bedet, og så slutter hun af med at skrive, at det positive ved de store rododendron er, at man kan sidde i læ af dem på terrassen, når det blæser fra vest.

Den dejligste have har vægge


Grunden til, at jeg ligner et spørgsmålstegn er, at jeg aldrig rigtig har forstået, hvorfor man planter noget, som man vel egentlig kan sige sig selv, vil blive for stort til stedet. Men jeg tror såmænd, at Elisabeth er helt på bølgelængde med rigtig mange andre haveejere. Planter skal vokse og trives … de må bare ikke blive for store.

Uha, det er sørme godt, at folk ikke har samme forventninger til deres børn 😉😵😏😱

Der findes et utal af yndige rododendron - og de bliver smukkere og smukkere med alderen

Jeg har også indtrykket af, at rigtig mange mennesker foretrækker en have, de kan ”se ned på”. Så virker den overskuelig. Bliver planterne derimod for store og brede og høje, så mister man overblikket. For mange mennesker er det lig med, at haven ligner et vildnis.

Vildnis eller overdådig skønhed ... tja, smag og behag er forskellig

Se – englænderne har det jo fuldstændig modsat. De elsker at skabe vægge og lofter i haven, og netop derfor virker de engelske haver så fortryllende. Her får planterne lov til at udvikle sig og vise deres fulde potentiale. Det giver en helt særlig stemning og harmoni i haven.

Men tilbage til Elisabeths spørgsmål. Desværre nej … mig bekendt findes der ingen stedsegrønne planter, der blomstrer om sommeren. Jeg kan i alt fald ikke umiddelbart komme i tanke om nogen … altså bortset fra rododendron, der afhængig af sort kan blomstre fra april til hen omkring skt hans 😊

Hvide rododendron er altid et hit

 Så mit forslag er derfor, at Elisabeth beholder de flotte og livskraftige rododendron, men beskærer dem. Det kan man sagtens. Det bliver planten bare tættere og smukkere af. Jeg er dog ikke ekspert på området, så her må Google på banen. Der findes rigtig mange gode artikler om beskæring af rododendron.

Hvis det var mit bed og min terrasse, ville jeg flytte de franske anemoner mv til et andet sted i haven - og så ville jeg lade de flotte rododendron fylde hele bedet og nyde læet på terrassen. 
Jeg ville nok også være temmelig stolt, for det er sørme ikke alle haver, der kan fremvise så prægtige rododendron i selskab med en så stilren terrasse. 
Jamen!!! Det er jo enhver havearkitekts drøm 👍


torsdag den 6. april 2017

Et skønt rosenbed

Britt spørger egentlig bare, om hun kan flytte sine roser nu, men jeg kan ikke lade være med at benytte lejligheden til at tage havearkitektens briller på og fortælle lidt om haveindretning 😊



Sagen er, at det nuværende rosenbed ligger slemt i vejen. I alt fald set med Britt og hendes hundes øjne. Og jeg er absolut ikke uenig. Ja, jeg vil endda gå så vidt som til at mene, at den slags småbede generelt skæmmer mere end de pynter … og ja-ja … der findes selvfølgelig undtagelser, men lige nu holder vi os til det generelle 😉

Sådan et lille bed, der ligger lidt tilfældigt midt i en græsplæne, kan man gøre to ting med.

1.    Man kan vippe det op og flytte det til en mere praktisk og hensigtsmæssig plads – og så græs, dér hvor det har ligget.

2.    Eller man kan udvide det, og derved skabe et fint organisk formsprog i haven med bløde buer, der understreger rosernes romantiske stemning.

Personligt ville jeg vælge forslag nr 2. Der går nemlig ikke en dag, uden jeg priser mig lykkelig over, at jeg ikke i sin tid satte motorsaven på det gamle æbletræ, som stod akkurat lige så dumt og besværligt et sted i min have, som Britts roser gør i hendes. Jeg kunne aldrig beslutte mig til, om jeg skulle gå højre eller venstre om træet, når jeg gik gennem haven, og det irriterede mig voldsomt.

Men i stedet for at fælde det, besluttede jeg at plante ribsbuske i forlængelse af den eksisterende række af bærbuske, der stod et par meter fra træet, således at træet nærmest blev omkranset af buskene. Resultatet gav haven en helt ny charme, og siden kom der et dejligt staudebed til, så det gamle, krogede træ i dag står midt i en verden af frodig skønhed.



Jeg har illustreret forslaget til Britts have på den lille ”frihåndstegning” i paint nedenfor. Det nuværende bed er markeret med sort og den foreslåede halvcirkel med rødt. I stedet for en halvcirkel kan der jo også laves et snoet forløb, som angivet med grønt. Ja, kun fantasien sætter grænser.
Målene passer selvfølgelig ikke, men ideen og princippet fremgår forhåbentlig fint.



Og hvad kan der så plantes i sådan et bed? Jamen – roser selvfølgelig :-) Så vidt jeg kan se på fotoet, står der en række prydgræs i baggrunden ud mod marken. Den række kunne fortsættes og give fint læ for vinden. 
Hvilket fører videre til næste ide: Nemlig en ganske smal gangsti ind mellem roserne til en hyggelig bænk med plads til både Britt og vovserne. Det er jo netop den slags små kroge, som gør havelivet til noget helt særligt og vidunderligt 💗



Nå, jeg har nu en mistanke om, at Britt vælger den praktiske løsning og planter roserne et helt andet sted. Men personligt ville jeg helt klart vælge bedet, der er angivet med grønt 😊 Sådan er vi mennesker så forskellige 👍

Roser kan sagtens flyttes om foråret


Men hov – jeg har jo helt glemt at svare på Britts spørgsmål 😉 Nemlig om hun kan flytte roserne nu. Og ja, det kan hun da sagtens. Men husk, at roser har en tyk rod, der går et godt stykke ned i jorden. Så det kan kræve muller og kan give sved på panden 😓

Når roserne er plantet det nye sted – obs, podestedet skal være cirka 5 cm under jordoverfladen - vil det være fornuftigt at klippe dem ned. Sådan omkring 20 cm over jorden. De skal også vandes grundigt, både nu og i tørre perioder sommeren igennem. Men ingen gødning, før de har fået fat det nye sted og er i god vækst.

Held og lykke med projektet 👍




søndag den 2. april 2017

Ideer til en nordvendt have

Jeg har fået et spørgsmål ... og det er jeg jo altid glad for 😊

Lone efterlyser ideer til et nordvendt haverum på ca. 5 X 17 meter. Arealet ligger bagved huset og består af en mosfyldt græsplæne, som Lone er vældig træt af. Plænen er afgrænset af hhv husmur og hæk. På tegningen er der et åbent stykke i hækken, men det er efterfølgende plantet til.

Lones tegning af haven - det nordvendte område ses nederst til venstre

Nordvendte haver er altid en udfordring. De ligger jo i massiv skygge fra huset det meste af dagen – og det er også derfor, der er så meget mos i græsset. Mos elsker skygge 😉 Det gør græs derimod ikke.

Mosset og skyggen får mig til at tænke på en stemningsfuld skov – og mit bud er derfor at anlægge en superhyggelig og sval lille skovhave.

I stedet for træer vil jeg foreslå Lone at plante nogle høje buske. Hyld og hassel vil være rigtig fine. De vokser hurtigt til og kan eventuelt stammes en smule op, så de minder om flerstammede træer.

Plant buskene lidt tilfældigt og slå en snoet sti rundt om dem gennem græsset/mosset. Stien kan starte ved terrassen – og måske vil det være en ide at lave et hul i hækken ud mod indkørslen, så man nemt kan smutte den vej rundt om huset. Men det vil også være fint med en sti, der er formet som et 8-tal eller et U eller en enkelt sløjfe.  Det er helt op til lyst og fantasi.

Her er der slået en sti gennem frugthavens græs.
Princippet vil være det samme i en skovhave, bortset fra at græsset ikke
 vil vokse lige så hurtigt i skygge, som der gør her i solen

Mere behøver der faktisk ikke at gøres. Lad bare græsset vokse vildt under buskene. Takket være mosset vil det virke skovagtigt og spændende. Det bør dog slås i bund en gang om året – gerne om vinteren eller tidligt forår, mens det er halvvissent. Så er det lettere at arbejde med.
Læg evt par foldboldstore sten hist og pist samt et par korte, tykke afskårne grene eller en lille brændestak. Den vil fungere som det fineste insekthotel. En stump stamme sat på højkant som stubben fra et fældet træ vil også skabe stemning. Og en frønnet bænk vil være lykken på hede sommerdage.

Skovstemning midt på sommeren i min egen have. I forgrunden akelejer og fingerbøl

Hvis Lone har lyst, kan hun lægge lidt forårsløg. Påskeliljer i ganske lyse/sarte nuancer vil være flot. Tulipaner vil derimod ikke trives i skyggen. Hun kan også vælge at så forglemmigej, fingerbøl og akelejer. Skrab godt i græsset/mosset med hakkejernet inden der sås. Og husk at så to år i træk, så planterne får etableret en god bestand.

Forglemmigej i en lille skovhave

Skal skovhaven med tiden være lidt mere kultiveret, kan der anlægges nogle områder med stauder. Hosta, bregner og påskeklokker vil være gode bud. Selv har jeg et område med storkonval. De er smukke og dækker effektivt for ukrudt. Men de kan brede sig temmelig aggressivt, så man skal tænke sig godt om, før man planter dem 😉

Storkonval, bregner, lidt hosta og et drys forglemmigej i en skovhave,
hvor det lange og halvvilde græs er helt afløst af stauder og tidlige blomster
Tilbage er vist kun at ønske Lone god fornøjelse med den nye skovhave 😊


mandag den 20. marts 2017

Gravide erantis

Nu synger de gule og i februar så glade og livsbekræftende erantis på sidste vers. De ligner nærmest en flok gamle koner, der trænger til både rollator, gebis og et abonnement hos Elysium 😉



MEN – tag endelig ikke fejl! De små blomster er på ingen måde gamle. De er bare gravide og lider nok en smule af morgenkvalme 😝

Hvis du drømmer om mange erantis i haven, skal du altså lade dem stå i fred og ro. Ikke noget med at hakke dem ned eller rive og kultivere alt for ihærdigt rundt om dem. De har brug for omsorg og forståelse akkurat som en vordende mor.

Den smukke frøstand på erantis 

Erantis formerer sig primært ved frøsætning – og den slags tager nu engang sin tid. Den lille men smukke og velskabte frøstand skal udvikle sig. Først midt i maj måned er frøene helt klar, og ganske som ved en fødsel åbner frøstanden sig og presser frøene ud.



MEN – stop en halv! Bare fordi børnene er sat i verden, er det ikke ensbetydende med, at moderen skal hakkes omkuld. Hun ser ganske vist noget nedslidt og falmet ud, men der er skam stadig liv i hende. Det kan bare ikke ses, for det befinder sig nede i jorden. I det lille runde løg, som egentlig slet ikke er et løg, men en knold. Her samler den gule forårsbebuder al den næring, den overhovedet kan vride ud af de falmede blade og den stadig mere slappe stilk. Og jo mere næring, blomsten kan samle i sit forrådskammer, jo smukkere og stærkere vil den blive det følgende år. Ja, måske får den ligefrem kræfter til at lave et lille sideløg og således formere sig både via frø og løgsætning.

Bemærk de mange erantis-blade, der ikke bærer blomster. Det er 1- og 2-års planter
Erantis-børn er lidt langsomme i optrækket. Der går hele 3 år fra de lander på jorden som små frø til de blomstrer for første gang. Måske har du allerede lagt mærke til, at det langtfra er alle dine erantis, der blomster, og at der er størrelsesforskel på de runde blade. Og ellers, så prøv at kigge efter og glæd dig over, at dit erantisbed myldrer med både babyer, teenagere og vordende mødre.

Tilbage er vist blot at sige: Held og lykke med familieforøgelsen 😊

onsdag den 15. marts 2017

Fokus på påskeklokker

SÅ fik jeg fjernet de gamle blade på påskeklokkerne. Uhhh, det er altså hårdt arbejde for en vintertung krop, der ikke er kommet ordentligt i forårsomdrejninger – og af en eller anden mærkelig grund, så føles det desuden som om, der bliver længere og længere ned til jorden og bladstilkende for hvert år, der går. Underligt … underligt ;-)



Men det værste er nok min utålmodighed. Jeg er – desværre – rigtig slem til at fokusere på målet i stedet for at nyde processen. Da jeg var purung, var det jo ikke noget problem. Dengang smøgede jeg bare ærmerne op og tonsede derudaf uden at få ondt i ryggen eller føle mig som et omkringkravlende alderdomshjem dagen derpå.

Dengang tænkte jeg heller ikke så meget over tingene. Det gør jeg så til gengæld nu om dage. Af og til tænker jeg vist endda et nummer for meget og laver tilsvarende alt for lidt – og så kniber det jo endnu mere med at nå i mål med opgaverne. Og så bliver jeg irriteret! Både på opgaverne og på mig selv. i dag var det lige før, jeg også blev virkelig sur på påskeklokkerne.



Men så var der en af dem, der løftede hovedet en anelse og kiggede direkte på mig. – Nyd dog skønheden, hviskede den.

- Ja, pist… kig også lige lidt på mig, var der en anden af ”klokkerne”, der hviskede. Og før jeg vidste af det, stod de alle sammen og nikkede så dejligt, at både min utålmodighed og irritation forsvandt som dug for solens varme stråler.



Det var såmænd lige før, at min ryg også blev helt forårskåd. Arbejdet føltes i alt fald meget lettere, og det er egentlig ganske logisk. Før havde jeg koncentreret mig om de gamle blade, der skulle fjernes. Nu nød jeg i stedet synet af de smukke blomster, der strakte sig fornøjet i solen i takt med at de blev befriet for den tunge dyne af vintertriste blade.


Jo, jo, det passer! Det kan virkelig hjælpe at ændre fokus :-)

Katten hjalp også :-)






fredag den 10. marts 2017

RYD OP I HAVEN

Solen skinner, foråret banker på, og på vores lille genbrugsplads er der travlhed. Den ene toplæssede trailer efter den anden kommer trillende fra de nærliggende parcelhushaver for at læsse grene, kvas, staudeafklip og brune blade af.

Misforstå mig endelig ikke! Jeg er varm fortaler for genbrug og kompostering, men når jeg går en tur på vejene mellem de nævnte parcelhushaver, så undrer det mig alligevel lidt, at ejerne vælger at køre på genbrugspladsen med alt det organiske affald, som sagtens kunne omsættes i haven, mens de beholder alskens uorganiske ting og sager. Især drivhusene er der læs på 😉Og nej, det er ikke kun opmagasinerede havemøbler eller kapilærkasser, der snart skal i brug.

I en enkelt have tæller jeg 15 flamingokasser i diverse størrelser, der ligger mellem buske og gyngestativer, som vinden nu har efterladt dem. Omkring halvandet hundrede plastikpotter vakler i høje tårne. En samling brugte fliser samt et mindre bjerg af byggeaffald ”pynter” i indkørslen, og en bunke sømfyldte brædder mellem halvlagt græs fortæller deres tavse historie om en højbedsdrøm, der i alt fald ikke blev realiseret sidste år. Sorte og meget fyldte plastiksække læner sig op ad husmuren omringet af bolde, små cykler og andet legetøj, der engang var farvestrålende, men nu blot er falmet og glemt.

Min rolige oase


Nå, det er sandelig ikke velopdragent at stå og glo ind over folks hække, så jeg vandrer videre, blot for at blive mødt af nogenlunde samme syn lige omkring næste hjørne. Derimod er der langt mellem kompostbunkerne, de tykke lag af nedfaldsblade, afsavede grene eller afklippede staudetoppe. Men den slags er selvfølgelig kørt på genbrugspladsen 😜

På min vej gennem parcelhuskvarteret så jeg også et par velanlagte og meget velplejede haver. Med pergolaer, stenhøje, vandbassiner, lysthuse, drivhuse, udekøkkener og loungemøbler under halvtage.

Så da jeg kommer hjem til min egen have, slår det mig, at den i princippet er vældig ordinær grænsende til det småkedelige.  Græsstier, træer, buske og blomster. Blot en enkelt bænk, mit gamle rådyr i mosklædt beton og et par fuglebade … samt vinterens foderautomater.



Men samtidig tror jeg, at det netop er enkeltheden og det beskedne udbud af menneskeskabte ting, der gør haven til en skøn oase for sjæl og sind. Her er intet, der afleder opmærksomheden fra træernes bark og buskenes knopper - eller noget, der konkurrerer med vintergækkernes nikkende hoveder og erantissernes glade ansigter.

Jeg har snuppet et foto af min have set fra gavlens loftsvindue - og så vil jeg ellers bare ønske jer alle en skøn weekend ... måske i oprydningens tegn? 😉 Hvem ved, måske kan en tur på genbrugspladsen med diverse plastik, flamingo, kasseret legetøj, halvknuste fliser, frønnede brædder og udtjente havemøbler ligefrem give plads til et sommerfuglevenligt blomsterbed, en lille køkkenhave eller en dejlig hyggekrog 💗


tirsdag den 7. marts 2017

Sådan får du mange vintergækker i haven

Vintergække-løg og erantis-ditto bryder sig ikke om at blive tørret, lagt i pose og solgt. Sådan en behandling nedsætter simpelthen deres livskraft. De vil langt hellere graves op, deles og flyttes, mens de er i vækst.



Så hvis du vil have (flere) ”gækker og tisser” i haven, er det altså nu, du skal ud med spaden og dele de største klynger eller tigge en klump hos havevenner, der har overflod af de skønne forårsbebudere.

Vintergækker formerer sig ligesom fx påskeliljer ved at sætte nye sideløg hvert år. Efter en årrække ligger løgene så tæt sammenpresset i jorden, at det forringer blomstringen. Så selvom det kan virke voldsomt at grave en stor klynge blomstrende vintergækker op og dele dem i flere små totter, så gør du både blomsterne og dig selv en tjeneste. Blomsterne får plads til at udfolde sig optimalt … og du får mange flere hvide klynger at glædes over :-)



I dag gravede jeg en af de store klynger op. Det er forholdsvis let at vippe sådan en klump op, men til gengæld er det et pillearbejde at dele den. Jeg plejer at trække i et par gummihandsker og bruge fingrene til arbejdet. Og så er det ellers ”bare” om at lirke og hive og vride og vrikke og lirke lidt mere. Ganske forsigtigt og tålmodigt.


Jeg synes, det er passende at dele den store klump af vintergækker i mindre bundter med 5-10 løg i hver. Så varer det ganske vist nogle år, før de små nye totter ser ud af noget, men omvendt varer det også herligt mange år, før jeg igen skal i gang med spade og gummihandsker ;-)

Plant vintergækkerne et roligt sted i haven, hvor du sjældent hakker, river eller graver. Vintergækker og erantis foretrækker at stå så uforstyrret som muligt. Lad os bare kalde dem lidt introverte ;-)



Grav nogle rummelige huller til de nye bundter, så du kan sprede løgene lidt … se foto … og så er det ellers bare at rette den ømme ryg ud og glæde sig til en lang række skønne forår med flere og flere vintergækker i haven :-) 




onsdag den 18. januar 2017

Cotoneaster langs husmuren

Britt har sendt mig nedenstående foto og spurgt, hvad det er, der vokser under vinduerne. Hun efterlyser også ideer til andre planter, som kan sættes langs muren og som er nemme at holde.
Hun regner dog med, at planterne på et tidspunkt skal væk, da et af vinduerne på sigt skal udskiftes med en havedør med en trappe.


Så vidt jeg kan se, så er det cotoneaster horizontalis – også kaldet vifteformet mispel - som vokser langs muren, og umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om planter, der er nemmere og mere nøjsomme og som vil kunne trives så tæt på en husmur. Men jeg skal gerne medgive, at skønhedsfaktoren kan diskuteres 😉

Ingen grogaranti ved husmuren


Cotoneaster kan tåle at blive klippet helt ned om vinteren og skyder villigt igen. Sådan en nedklipning giver jo fin mulighed for at få luget og renset bedet grundigt for græs og ukrudt. Ved samme lejlighed kan jorden mellem buskene dækkes med et tykt lag flis.

En af grundene til, at jeg ikke vil foreslå at skifte buskene ud med andre planter, er, at vækstforholdene og mikroklimaet langs en husmur er vildt udfordrende. Der kan blive bagende varmt på en sommerdag – og jorden er ofte benhård og tør. Derfor tør jeg simpelthen ikke give gro-garanti. Så i stedet for at bruge penge på planter, som måske bare går ud, vil det være meget mere fornuftigt at bruge beløbet til havedørs-opsparing 👍

Denne cotoneaster bliver klippet helt ned med 2-3 års mellemrum ... og den har vokset ved husmuren i mindst 30 år.
 En helt igennem nem og nøjsom plante

Set med bygningssagkyndige øjne er det heller ikke hensigtsmæssigt at plante langs en husmur – og jeg kan i alt fald skrive under på, at det er hamrende besværligt at hoppe rundt mellem lave buske og brede stauder, når der skal pudses vinduer!

Så for en gangs skyld er mit forslag ikke spor grønt, men derimod gråt. Den dag buskene skal væk, ville jeg nemlig erstatte dem med en stribe ukrudtsdug og ærtesten langs husets sokkel. Eller lægge en terrasse i hele husets længde.

Men – men – men … så kommer der jo til at se noget bart og kedeligt ud foran huset. Så derfor ville jeg samtidig anlægge et lille bed eller buskads i tilknytning til terrassen eller på et strategisk sted i græsplænen.

Buskens fine små røde bær lyser op om efteråret

Og se – nu kommer vi til det smarte: Cotoneaster horizontalis / vifteformet mispel kan nemlig også bruges som bunddække. Uden en mur at støtte sig til, vil den lægge sig ned og brede sig hen over jorden. Det klæder den faktisk – og hvis den får selskab af et par mindre opstammede træer eller måske en smuk statue, vil den tilføre haven et både frodigt og stilrent udtryk.

Nå ja – og ved at genbruge planterne, så er der jo atter sparet penge ;-)

mandag den 16. januar 2017

Beskæring i dejligt vejr

Sikke dog et dejligt vejr i dag. Det er jo lige før, at januar ryger hen på listen over favoritmåneder, når solen skinner så fint og musvitten laver små sangøvelser.

Klokken var fem, før jeg kom ind fra haven med røde kinder og trætte ben. Jeg har haft travlt med at beskære buske, for de fleste af dem står nemlig med fødderne i tætte klynger af vintergækker og erantis - og jeg skulle jo nødig komme til at stampe i de skønne forårsbebudere, når jeg mosler rundt med grensaksen og ørnenæbbet. Så derfor skal buskene beskæres, inden de små forårsbebudere stikker hovederne for langt frem.

De første ukuelige optimister 💗

Og de står skam lige på spring, de kære små. I forhavens sydvendte krog ringler de første vintergækker med deres fine hvide klokker – og tæt ved husmuren er et par erantis helt gule i hovedet, selvom de dog stadig har nakken let bøjet.

Hvornår må man beskære havens træer og buske ?


Nå, men angående beskæring, så er der nogle stykker, der har spurgt mig, om man godt må beskære på denne årstid.

Svaret er både ja og nej. Roser må ikke beskæres om vinteren. De skal først trimmes til foråret – og det samme gælder for sommerfuglebuskene.

De såkaldte blødere, der har tidlig saftstigning, må heller ikke beskæres om vinteren. Alle stenfrugter – bla blomme og kirsebær - risikerer at forbløde i løbet af foråret, hvis du beskærer dem nu. Det samme gør valnød, birk, hjortetaktræ, ægte kastanje og morbær . Disse træer må kun beskæres sidst på sommeren eller i det tidlige efterår.

Nogle havefolk og gartnere mener, at alle de øvrige buske og træer også har bedst af at blive beskåret sidst på sommeren, mens de stadig er i vækst. Så skulle såret efter beskæringen hele hurtigere, og der er ikke nær så stor risiko for svampeangreb.

Personligt synes jeg dog, at det er grumme svært at vurdere, hvor der skal skæres, mens buske og træer har blade på. Desuden har en del fugle stadig unger i reden sidst på sommeren, så derfor foretrækker jeg at beskære om vinteren. Sådan gjorde man i øvrigt altid før i tiden, og mit ældgamle æbletræ er da et glimrende bevis på, at det fungerer fint.

Mit gamle Cox Pomona æbletræ i sne og solnedgang 💗

Så ja – jeg beskærer på livet løs og glæder mig over de frostklare og solrige januardage.


De japanske kvæder (til venstre i fotoet) inden beskæring. De var blevet alt for tætte og havde filtret sig totalt ind i hinanden. En del af grenene var desuden gået ud.


Samme buske – dog set fra en anden vinkel - efter grundig beskæring. Alle gamle grene er fjernet ved grunden, så de nye, unge skud kan få lys og luft. Det ser lidt bart ud lige nu, men bare vent til der kommer blade på 👍😊


PS: Du er meget velkommen til at dele artiklen 💚

lørdag den 14. januar 2017

Når et træ dør

I forgårs måtte et af havens træer lade livet. Eller – det vil sige, det var allerede dødt, inden motorsaven blev startet. Barken var simpelthen lindet fra i en halv meters højde hele vejen rundt om stammen, og midt på sommeren begyndte træet da også at smide bladene et efter et.

Forår og frodighed i 2015, men allerede da var ahorntræet svækket og sprang sent ud

Det var en trist forestilling. Selvom det ”bare” var et helt almindeligt ahorntræ, så holdt jeg jo af det. Det havde sået sig selv for mere end 10 år siden og havde valgt så fint et sted i hjørnet ud mod indkørsel. Det rundede forhaven af på den helt rigtige måde, men ligesom det selv havde valgt sin placering, valgte det altså også selv sin afgang. Nu ligger det skiveskåret omme bag stalden og venter på at blive flækket, tørret og til sidst gøre gavn som brænde.

Sådan er de fleste træers skæbne, og sådan skal det vel også være. Men det giver da et lille gib i mig, når jeg kigger ud af vinduet og ser stubben deroppe ved hækken.

Der var engang et træ

Måske vil jeg plante et nyt træ et par meter fra og lidt forskudt for ahorntræets stub. Jeg tror, at jeg vil komme til at savne det læ, som træet gav for østenvinden. Og fuglene brugte ofte dets grene som udkigspost. Jeg skal da i øvrigt lige love for, at flagspætten holdt et vældigt palaver i går formiddags, da den opdagede, at træet var væk. Den havde sikkert allerede glædet sig til, at træet gik fuldkommen ud og blev det herligste insekthotel og spætte-spisekammer.

Som regel var det småfuglene, der hyggede sig i træet,
men af og til brugte spurvehøgen det som udkigspost.

Havde træet stået et knapt så synligt sted, havde jeg da også overladt det til naturens præmisser. Udgåede træer er nemlig i meget høj kurs hos både fugle og insekter. Men sådan lige midt i forhaven … det blev trods alt lidt for naturligt. Selv for mig ;-)

Nu overvejer jeg at plante et smukt kirsebærtræ, men helt sikker er jeg ikke. For selvom jeg kommer til at savne læet, så må jeg jo også erkende, at forhaven virker lettere og lysere uden træet – og før jeg får set mig om vokser dets efterladte sidekammerat, den lille valnød, velsagtens til og udfylder en del af pladsen.

Jeg elsker kirsebærblomster

Sådan udvikler og forandrer en have sig hele tiden. Nogle gange styret af menneskeånd og -hånd. Andre gange underlagt svampeangreb, sygdomme og andre naturlige faktorer. Så gælder det om at se mulighederne.

PS: Jeg bliver rigtig, rigtig glad, hvis du deler indlægget :-) :-) :-)