onsdag den 12. oktober 2016

25 års jubilæum i haven

I dag – for præcis 25 år siden – fik vi nøglerne til vores lille hjem. Så i dagens anledning har jeg lyst til at vise jer et par før-og-nu fotos.

Sådan så huset og forhaven ud for 25 år siden

Og sådan ser huset ud i dag - billedet er taget i dag sidst på eftermiddagen

Jeg er jo stor fan af de engelske haver, hvor planterne får lov til at udvikle sig gennem generationer. Her hjemme i DK er vi ofte lidt for hurtige til at fælde og plante om og plante rundt i stedet for at se tiden an. Lade haven vokse til og få personlighed.

Træet helt ude i højre side af billedet, er et bøgetræ. For 25 år siden var det bare et mindre træ med en vindblæst og skæv krone, og vi overvejede faktisk at fælde det. Det blev nok aldrig pænt, mente vi. Men hvor er jeg glad for, at vi lod det stå. I dag er det et stort, flot træ, som giver læ i hele forhaven, når vinden er i nordvest.

Øverst på billederne ses et par grene med blade. Det er elmegrene, og de sidder på den samme rod, men stammen er ny. Det oprindelige træ blev nemlig angrebet af elmesyge og måtte desværre fældes, men stubben nægtede at dø. Den blev ved med at sætte nye skud. De første mange år var det dog nogle små pjuskede pjevs, som enten visnede væk af sig selv eller endte som en uregerlig busk, der truede med at kvæle roserne. Og så kom mutter altså med saks og sav.
Men for 5-6 år siden struttede de nye skud af livskraft og søgte fint til vejrs, og i dag står der et ungt, sundt træ på stedet <3 o:p="">

Græsplænen er også den samme som for 25 år siden, men der er betydelig flere violer i den i dag. Desuden har jeg anlagt et lille rundt bed midt på plænen, og der er også kommet en lille men hyggelig morgenterrasse til udenfor soveværelset. Og så er der blevet sat plankeværk op i forlængelse af huset, så det ikke længere suser om hjørnet. Samme plankeværk skaber også en klar grænse mellem forhaven, terrassen ved gavlen og baghaven. Jeg kæmper for at få en klematis til at skjule plankeværket, men det driller lidt.


Sådan er der jo hele tiden plads til forbedringer, og det er jo netop charmen ved at dyrke en have. At finde denne fine balance af tålmodighed, tro, håb, nye ideer og værnen om det eksisterende.
<3 o:p="">

Ingen kommentarer:

Send en kommentar