søndag den 20. marts 2016

Så er køkkenhaven klar

Hvert eneste år lover jeg mig selv, at for fremtiden vil jeg grave køkkenhaven på god gammeldags vis. Og hver eneste år ender det med, at min mand starter fræseren ;-)

Det er jeg slet ikke tilfreds med! Jo-jo … jeg er skam meget glad for, at min mand hjælper mig, men jeg er i bund og grund ked af, at jorden bliver pisket til atomer i stedet for at blive vendt nænsomt. En fræser kan nemt ødelægge jordens struktur, så den pakker eller eroderer - og regnormene har heller ikke godt at blive blendet.


På den anden side, så er fræseren ikke nær så hård for ryg og knæ, som en tung spade, og desuden er sådan en maskine både hurtig og effektiv. Så indtil videre må den fint gravede køkkenhave forblive i min drømmeverden, mens virkeligheden altså byder på en larmende og osende fræser. Sådan er livet jo af og til. Der kan være grumme stor forskel på ønsker og hverdagens håndfaste realiteter.

Men måske er det netop accepten af denne forskel, der lige så stille gør mig mere og mere livsduelig?

Lyder det underligt? Tja, jeg sidder selv og leder lidt efter ordene og har da også tullet en del rundt i haven og spekuleret på sagen. Men jeg tror på en måde, at det er sundt at erkende sine egne begrænsninger. Ikke fordi vi skal opgive alle drømme og begrave alle ønsker. Men fordi livet virkelig kan blive en enorm udfordring, hvis vi altid kæmper for at leve op til diverse idealer og forkromede luftkasteller. Af og til kan det være helt befriende at smide håndklædet i ringen og indrømme, at der altså er ting, som vi ikke magter. Eller måske slet ikke har lyst til!

Der er spredt hønsemøg og visne blade i køkkenhaven

Lad os nu bare blive i køkkenhaven og bruge den som eksempel. For mange år siden havde jeg en meget ambitiøs plan om at være selvforsynende - og det gibber da stadig i mig, når jeg kigger indenfor i naboens flotte køkkenhave. Men jeg ved også, at jeg ikke orker at passe række efter række af rodfrugter, salater og grøntsager. Jeg gider heller ikke grave spandevis af kartofler, gulerødder og selleri op og nurse dem vinteren igennem på mørke og kølige men frostfrie steder. Og jeg gider da slet ikke sylte rødbeder eller asier.


Jeg vil bare have ærter! Ærter i læssevis og lange baner. Og så vil jeg osse gerne have friskopgravede kartofler, sprøde radiser, lidt persille, en tot dild og lidt forskellig salat. Nå ja, måske også en håndfuld jordbær til de lune sommeraftner samt et par asparges at gnaske på under morgenens havevandring. Men ellers er der ikke rigtig nogen afgrøder, der taler til mit hjerte, så derfor er min køkkenhave blevet mindre og mindre for hvert år.

Og det synes jeg i grunden er en gevinst. Jeg har det faktisk rigtig godt med at være blevet mere realistisk omkring min egen formåen – og måske vigtigst af alt: At have lært at skelne mellem mine inderste og oprigtige ønsker … og alt det, som jeg bare troede, jeg skulle og burde leve op til.


Så er køkkenhaven klar … 
og som det ses på fotoet herunder, er den skrumpet siden 2010 :-)



5 kommentarer:

  1. Hej Inge
    Ja somme tider må man gå på kompromis, du med din køkkenhave, og Bent (min mand) med brændekløvning. Han kan ikke holde til det mere, skulderen er slidt op, så han måtte købe en elektrisk brændekløver. Ja sådan kan det gå, men det er heldigvis kun en biting, om man kan holde til at grave have og kløve brænde, bare man nyder livet, og det gør vi i hvert fald nu her i foråret.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hvis nu vi holder os til at tale have (ellers bliver jeg vist al for vidtløftig) så må kunsten netop være at finde det niveau der passer lige nøjagtig til os selv, og der hvor vi er i livet. Derfor kan vi sagtens glæde os over og måske være en smule misundelige på andres gøren og laden. På mange måder kunne jeg tænke mig en kæmpe have med masser af blomsterbede, men i bund og grund får jeg også megen stor glæde af den lille firkantede have jeg har og som jeg ved jeg kan overkomme.
    Og så elsker jeg at læse dine havebetragtninger, så tak for dem. :)

    SvarSlet
  3. Tak for dejlige betragtninger om både havelivet generelt, og lige nu især om køkkenhavers størrelse og indretning. Har med stor glæde fulgt din tanker siden jeg for 4 år siden mødte " hyggelige haver" efter et sommerhuskøb ��

    SvarSlet