torsdag den 31. marts 2016

Lyserøde skyer

Tirsdag før påske blev jeg snigløbet af en tarvelig influenza, og først i dag er jeg så småt kommet i omdrejninger igen.

Jeg forsøgte ellers at stå op allerede i lørdags. Utålmodig men totalt mat i koderne slingrede jeg ud i drivhuset og drattede omkuld i gyngesofaen. Og SÅ spærrede jeg øjnene op!

For sandelig om ikke de to små ferskentræer var begyndt at springe ud :-)


Yndigere farve skal man lede længe efter. Så lyserød, så fyldig og så fin på samme tid. Skær og sart men stålsat som det spædeste forår.


Fortumlet og forelsket trak jeg gyngesofaens lune tæpper tættere om mig og lod verden stå stille for en stund, mens de lysende blomster lejrede sig på nethinden og i hjertet.


I dag er træerne så sprunget helt ud. Fuldstændig overdådige men dog ikke helt så vidunderlige som i lørdags, synes jeg. Ikke helt så overjordiske som i påskens dage.


Måske var det bare influenzaen, der påvirkede mit syn. Måske er det livets lov i denne jordbundne verden, at det første indtryk altid vil være det bedste?

Eller måske er knopper og spæde blomster skabt for at huske os på, at vi skal dvæle ved håbet og glæden i nuet i stedet for at haste forventningsfulde og næsten grådigt videre og videre mod næste skridt og næste skridt igen. Når vi vil have mere, får vi undertiden mindre, end vi allerede har.


 Men selvfølgelig er de fuldt udsprungne blomster smukke. Ja, ved nærmere eftertanke er de vist endda langt smukkere end den løfterige spæde blomstringsstart. De er blot for overvældende. Alt for skønne til at jeg kan rumme det. Hvilket sikkert vil få mig til at tilbringe en del tid i drivhusets lyserøde verden de næste dage, mens jeg funderer over, hvornår og hvorfor noget bliver for meget … og om det dybest set er lettere at være taknemmelig for lidt end for meget … sådan indenfor rimelighedens grænser og uden at snakke sult kontra kaviar, forstås;-)

Se, den slags spekulationer har humlebier og andet bestøver-væsen heldigvis ikke. De gik i eftermiddagens løb fornøjet ombord i alt det lyserøde tyl, så nu slipper jeg for at summe rundt med den lille farveladepensel, som sikrede ferskenhøsten sidste sommer.



1 kommentar:

  1. Ferskentræer er så smukke når de blomstrer. Jeg savne mit, som jeg gjorde kort proces med, fordi det var angrebet af skjoldlus! Vil overveje at anskaffe igen :)

    SvarSlet