tirsdag den 15. marts 2016

Har du husket at vande dig selv?

Det er egentlig pudsigt. Når potteplanterne i vindueskarmen eller blomsterne i haven hænger med hovedet, så iler vi til med vand og næring. Enkelte af os småsnakker endda opmuntrende med de grønne skabninger og nusser dem lidt under bladene.
Nå ja, det hænder selvfølgelig også, at vi sukker irriteret og smider den sløje plante ud. Som regel udløser det dog et strejf af dårlig samvittighed, for inderst inde ved vi jo godt, at det ikke er planten, der fejler noget, men derimod os, der har forsømt den.

Når du er træt


Helt, helt anderledes forholder det sig, hvis vi selv hænger med hovedet og er sløje. Så bliver vi sure på os selv, mens den indre stemme mumler, at vi er nogle skvat, der bare skal tage os sammen og komme videre med to-do-listerne og dagens udfordringer. Det er godt nok de færreste af os, der erkender, at vi har forsømt os selv … eller ligefrem vover at trække en dag ud af kalenderen til selvpleje samt tiltrængt indtagelse af ”vand og næring”.
Jeg har været lidt slap i stilkene de sidste par dage … og hånden på hjertet, så har jeg nok også glemt at vande og gøde mine rødder ordentligt i flere uger.
Det kunne jeg såmænd godt være fortsat med et stykke tid endnu, men jeg ved jo af erfaring, at regnskabets time nok skal komme. Og jeg har altså ikke lyst til at ende i skraldespanden som en forsømt og udtæret plante foreløbig, så derfor har jeg brugt et par dage på at tulle rundt i blødt tøj og nurse min indre fotosyntese.

Nyd haven og det spæde forår


I går gav jeg mig tid til at gå meget langsomt gennem haven. Tid til at kigge op. Tid til at kigge ned. Tid til nærvær. Tid til fordybelse. Og tid til at opdage det spæde forårs mangfoldighed af bitte små blomster, fine støvdragere og nærmest gennemsigtige blade.
Sådan en stille havevandring eller en lignende tur i parken, skoven eller en læfyldt lund kan varmt anbefales. Den er ren næring for sjæl og sind.

Spædt og spirende forår i min have

Inden længe er hasselbuskenes rakler gule af potent pollen.
Men det er de små røde og diskrete blomster, der bliver til nødder.

Næsten gennemsigtige krokus i forårssolen … fint drysset med pollen


4 kommentarer:

  1. Super hyggeligt at du er begyndt at skrive på bloggen igen :)
    Har længe nydt dine artikler og de kommer jo så igen på Havenyt, kan jeg forstå.
    Dette indlæg er meget tankevækkende og noget som jeg absolut også kan anbefale. Havevandring er noget af det bedste til at lade batterierne op og til at få roen til at falde over én.
    Mange forårshilsner Vibeke

    SvarSlet
  2. Jeg er så enig. Har selv en tendens til at ligge vandret fra morgen til aften og glemme 'at gøde' mig selv :)

    SvarSlet