søndag den 22. marts 2015

Drivhus og driverliv

Man kan ikke just påstå, at temperaturen var i forårshumør på denne søndag i marts.  Bevares, i betragtning af at haven var snehvid på samme dato for 2 år siden, så var vejret jo både lunt og venligt, men omvendt sad jeg altså med bare tæer og åd is på terrassen sidste år ved denne tid. Så man kan da roligt sige, at vejrgudernes humør skifter år for år.

Eller måske er det bare mig, der er lidt kuldskær i øjeblikket. Efter en hurtig tur ad havens stier smuttede jeg i alt fald ind i drivhuset … og fik dagens mest vidunderlige overraskelse: Både ferskentræet og nektarinen er fyldt med lyserøde knopper. Ja, den første er ligefrem sprunget ud. Jamen altså, kan man ønske sig mere? :-)


Mit drivhus er vist en smule utraditionelt. Her er hverken tomater- eller agurkeplanter. Derimod er den ene langside optaget af et par kiwier, som formentlig først begynder at give frugt om 2-3 år. Men pyt, deres primære opgave er nemlig at skygge for den bagende sol på hede sommerdage, så jeg kan snuppe en behagelig middagslur i gyngesofaen, som optager den anden langside af drivhuset … øh, drivERhuset ;-)


Kiwierne er slet ikke begyndt at sætte blade endnu og ligner bare nogle tykke snore. Ferskentræet og nektarinen, som jeg plantede for gavlenden sidste år, er derimod ved at springe ud. De minder mig om to små henrivende prinsesser, og nu er de altså ved at iføre sig forårets smukkeste lysegrønne kjoler med store lyserøde polkaprikker.

Sidste år gav træerne henholdsvis 5 og 3 frugter, som ganske enkelt smeltede på tungen.

Persille og radiser i drivhuset


Under ferskentræerne står et par duske persille, som jeg såede sidste sensommer. De giver allerede fint drys til frokosten, og mon de ikke også kommer til at levere klippegrønt til årets tidlige kartofler.


Opmærksomme sjæle vil sikkert studse over halmen, der ligger bag ved drivhuset. Jeg kan jo ikke påstå, at det ser kønt ud, men kattene elsker det. Her er altid læ og lunt og rart. Desuden slipper jeg for ukrudt, og så holder halmen også fint på fugtigheden i jorden, så rækken af buksbom-stiklinger, der står langs drivhusets sokkel ikke tørrer ud.

Sådan er min have. Af og til lidt utraditionel, men nem at passe og dejlig at slappe af i.

Mange hyggelige havehilsner
Inge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar