fredag den 20. juli 2012

Smid perfektionisten ud af haven


Jeg har – for en gangs skyld - knoklet i staudebedet i dag. Min krop trængte til at blive rakt og strakt og bøjet grundigt, men efter et par timer faldt jeg omkuld i liggestolen.

Og så var det, at jeg fik øje på skvalderkålen under hækken, roserne, som trænger til en afpudsning, og de hvide fredløs, som er ved at invadere storkenæbbene.

Med andre ord – der altid noget, som mangler at blive gjort i en have. Det er faktisk lige til at få hold i ryggen af eller blive stresset over, medmindre man tør acceptere, at en uperfekt have er vældig hyggelig.

Har du fx tænkt over, at du kan nøjes med at slå græsplænen sådan cirka hver anden uge - og at mos er både blødt og grønt.
Hvis du slår græsplænen 1-2 gange om ugen, har du altid fokus på alle de andre ting, som også skal gøres i haven. Hvis du derimod slår græsset sjældnere, vil haven pludselig se meget velholdt ud, når plænen er nyslået. Det handler simpelthen om dit fokus.


Har du prøvet at lade stauder og bunddækkeplanter vokse ud over græskanterne. Det giver haven et blødt, blidt og naturligt look, og du slipper for besværlig kantskæring.
Måske elsker du de marksten, som du i et perfektionistisk og romantisk øjeblik har langt mellem græskanten og staudebedet. Men vil du virkelig bruge livets afmålte timer på at luge rundt om dem i én uendelighed. Det kan være ren terapi, men det kan sandelig også være en pestilens! Og hånden på hjertet: Stenene har ingen praktisk værdi.

Hvis din have har et godt design, er det næsten lige meget, hvad der vokser i bedene – og roser trives skam fint i selskab med både skvalderkål, mælkebøtter og tusindfryd. 


For god ordens skyld bør du dog lige holde en græssti klippet langs med hækken, så dine naturlige venner ikke breder sig til nye græsgange. Det er jo ikke sikkert, at naboen har haft mod til at smide perfektionisten ud af haven ;-)

Find flere ideer til et nemt og hyggeligt haveliv på havetip.dk
 

fredag den 13. juli 2012

Visualisering i køkkenhaven


Som regel tilbringer jeg det meste af juli i havens bedste liggestol, hvilket får haven til at se lettere utæmmet ud. Men den slags stillesiddende sysler har det sandelig været for koldt til i år! Så for en gangs skyld er min køkkenhave særdeles velpasset. I stedet for at drive den af på langs, har jeg luget, sået og ordnet fint mellem ærter, radiser og salat. Noget må man jo lave for at holde varmen ;-)

Og jeg har opdaget, at det – næsten – er lige så afslappende at pusle om purløg og kartofler, som det er at sidde i en stol og lave ingenting. Bare jeg husker at aftale med mig selv, at jeg kun må ordne én række ad gangen og desuden skal afsætte pauser til at hyggesnakke med kattene, som skiftes til at vifte mig under næsen med bløde haler og stive knurhår, når jeg ligger på knæ og luger.

Nå ja, de mange ærtebælge, der skal åbnes og tømmes, sætter selvfølgelig også kolorit på opholdet i køkkenhaven – og så er jeg begyndt at øve mig i at visualisere og manifestere, som der jo tales så meget om i den spirituelle verden. 

Efterhånden behøver jeg bare at så en ny række salat – og vupti – straks åbner vejrguderne for sluserne og sørger for, at de små frø bliver vandet grundigt, så de kan spire og slå rod …
Spørgsmålet er så, om det også vil lykkes for mig at få lokket noget sol frem, når selvsamme spirer skal til at vokse ;-)


Vi får se. Hvis vejret fortsætter med byger og sparsomme solglimt, er her lidt inspiration til nemme og sene afgrøder, som du kan så i ferien – og ellers kan du jo dyrke terapi i haven.

Ha´ en skøn ferie :-)

mandag den 18. juni 2012

Havestolene og vejret har rottet sig sammen


”Byger, som går og kommer – det er den danske sommer!”

Jo tak! Jeg skal da love for, at vor gamle digter Thøger Larsen har ret i sin hyldest til den danske sommer. I går zappede jeg lystigt mellem køkkenhave og drivhus i takt med, at regndråber og solstråler sprang frem fra de drivende skyer.

Men det var nu både hyggeligt og vældig produktivt, for jeg nåede slet ikke at blive træt af at luge mellem kartoflerne, før jeg var tvunget til at smide, hvad jeg havde i hænderne og kaste mig over knibning af tomatplanter.

Så eftermiddagen gik skiftevis med opbinding af ærter, udrydning af ukrudt, plukning af babyagurker, optrækning af snerler (totalt sisyfosarbejde!), indsamling af fuglegræs mellem salaten, smovsen i jordbær, høj sukken over græstotterne på havegangen og endnu mere oprykning af genstridigt ukrudt såvel ude som inde.

Nu er køkkenhaven (næsten) ukrudtsfri. Faktisk er jeg temmelig stolt af min myreflid, men inderst inde ved jeg godt, at æren langtfra tilfalder min målrettede energi men snarere den kølige forsommer. Takket være de lave temperaturer og regnen har liggestolene nemlig været et tænderklaprende og vådt bekendtskab – og gyngesofaen i drivhuset virker heller ikke nær så tillokkende, som jeg havde forventet. Medmindre jeg da snupper et par søsygetabletter ;-)  



fredag den 8. juni 2012

Torden, krukker og lynild



Jeg skal da lige love for, at Thor og hans hidsige gedebukke har været på besøg i dag!


I starten tog jeg ikke notits af ham. Det rumlede ganske vist grundigt, mens horisonten blev mørkere og mørkere, men jeg var optaget af at sætte de 5 nye krukker, som fragtmanden havde leveret om formiddagen, på plads. Og den slags kræver som bekendt koncentration! Der skal rykkes og drejes og vendes og skubbes en hel del gange, før krukken står helt perfekt ;-)

Den slags plejer mænd ikke rigtig at forstå – og vor gamle nordiske helt fattede åbenbart heller ikke en brik af slige vigtige kvindesysler. Tværtimod afbrød han mine gøremål på det skammeligste med et mægtig rabalder og stride strømme af vand, så jeg i hast flygtede ind i drivhuset, hvor jeg sandt for sagen sad på førsteparket i hængesofaen, mens gederne fór over himlen med bulder og brag og gnistrende klove. 

De høje popler bag stalden lå vandret i vindstødene … eller var det mon prustede fra gedernes frådende næsebor, der flåede i bladene, så stumper føg gennem regnen? Lyn flængede luften, brag fik ruderne til at klirre, og den stakkels kat, der var fulgt med mig ind i drivhuset, forsvandt under hængesofaen med strittende knurhår.

Bagefter – da den svovlende gæst var draget videre – lå haven frisk og ren. Nattergalen fløjtede, katten kom frem og strakte sig, og jeg fik placeret de drivvåde krukker i den helt rigtige vinkel. Så nu skal jeg bare have fat i nogle roser til krukkerne :-)

Læs evt mere om roser i krukker – og besøg også Dansk Krukkeservice, der lever op til sit navn.

søndag den 3. juni 2012

Lad farverne fortælle


Jeg har gået rundt i haven og kigget på blomster i dag. Eller rettere sagt på deres farver.

De første par år efter jeg havde overtaget haven, kunne jeg slet ikke få lyserøde og rosa blomster nok, og jeg var faktisk lidt småmuggen over alle de gule og orange stauder, som den forrige ejer havde overladt til mig. Ja, jeg gik endda så vidt som til at male vinduerne på huset lyserøde og at anlægge et helt bed, som udelukkende skulle indeholde stauder i rosa nuancer.

Vinduerne er stadig lyserøde – eller rettere sagt slotsrosa, som der står så fint på bøtten med maling  ;-)
Men bedet lyser op i alle farver og nuancer, og det har jeg det rigtig fint med, for så er der altid en farve, som passer perfekt til mit humør.

I dag har jeg fx kredset længe om de beroligende blå akelejer, storkenæb og katteurt, men af en eller anden grund endte jeg med at falde til ro ved rækken af kæmpestore, vidunderlige og totalt lyserøde valmuer.

Det passer egentlig ganske godt med de planer og drømme, som jeg pusler med i øjeblikket. Skal man tro de farvekloge eksperter, er jeg nemlig enten feminin og kreativ - eller også er jeg temmelig urealistisk ...

Tja, det må tiden vise!


onsdag den 30. maj 2012

Plantevejr på årets sidste forårsdag


Ovenpå sådan en regnvejrsnat er der jo virkelig muligheder i haven. Ukrudtet er let at få op, jorden er perfekt til såning af sommerblomster og ærter – eller man kan bare nøjes med at tulle rundt og nyde de nyvaskede planter og havens friske dufte.

Egentlig virkede sidstnævnte aktivitet mest tillokkende, men pludselig blev jeg overmandet af kreativ virketrang, og før jeg fik set mig om, var jeg i fuld gang med at grave en flok hostaer op, som i flere år har levet et dunkelt liv i skyggen af baghavens bregner.

Nu håber jeg, at hostaerne vil trives på deres nye plads. Det er jo godt nok lige på falderebet, at jeg fik flyttet dem, for i morgen er det ifølge kalenderen sommer – og så begynder det normalt at være problematisk at plante nyt og plante om.

Men takket være nattens regn og det kølige vejr var dagen i dag bare helt perfekt til projekt hosta-flytning – og hvis meteorologerne taler sandt, så har jeg en hel masse selvsåede fingerbøl, som står for tur i morgen. De vil nemlig klæde hostaerne ganske nydeligt.



PS: Jo, jeg har skam andre spader, men min mors den gamle er uforlignelig, når der skal plantes stauder. Det er ligesom med koste: De nye fejer måske bedre, men de gamle kender krogene ;-)

Læs mere om hostaer, der er de rene vidunderbørn - eller kig omkring min baghave

søndag den 27. maj 2012

Den dejligste parasol


Man skal aldrig knokle i haven flere dage i træk! Det øger bare risikoen for ømme muskler, hekseskud og ”ukrudtsallergi”. Så derfor har jeg brugt pinsesøndag på det, jeg allerbedst kan lide at lave i haven – nemlig ingenting ;-)

Åh, det er herligt at drive den af på en drømmeseng med hovedet i skyggen under en blomstrende busk.

Min snebollebusk står i hjørnet af terrassen og er stammet op, så den danner den perfekte parasol. Jeg vil vove at påstå, at den er betydelig kønnere end langt de fleste parasoller, og den bliver faktisk bare dejligere, større og smukkere for hvert år, der går.



fredag den 25. maj 2012

Yoga i køkkenhaven


I dag er halvdelen af køkkenhaven blevet luget, så nu er jeg unægtelig en smule radbrækket. Sådan en omgang have-yoga kan få ram på sener og muskler, som jeg ikke anede fandtes!

Når jeg luger, foregår det som regel med klør fem, hvilket medfører en del rækken og strækken sig. Selvfølgelig kunne jeg bare snuppe et hakkejern, men jeg synes, det er hyggeligere at kravle rundt mellem planterne. Det giver nærkontakt og et holdbart resultat. Jo mindre, der bliver rodet i jorden, jo længere vil det vare, før der dukker nyt ukrudt op. Rigtig mange frø har nemlig brug for en vis lyspåvirkning, før de begynder at spire.

Det er bla derfor, at fx salatfrø kun skal dækkes af et ganske tyndt lag jord. Så noget kunne tyde på, at jeg har sået min salat for dybt. Mens spinat og 2. hold radiser står tæt og flot, så kniber det en del med salaten. Men pyt – så slipper jeg for at tynde ud i den ;-)


Find tips og ideer til din egen køkkenhave eller tag et kig på min køkkenhave



fredag den 9. marts 2012

Udsyn eller indsigt

Jeg har netop snakket med en kunde, der efterlyser grounding og sjælero i sin have. Hun vil gerne have et sted med plads til meditation og nærvær, men samtidig skal der være højt til himlen og masser af lys og luft

Det var godt, hun lige fik det sidste med, for når jeg hører ord som ro og jordforbindelse, så er jeg straks inde i den store, stille skov. Med brede trækroner, fuglekvidder, sval skygge og plads til hviskende fortrolighed. 

Set med mine øjne er skoven desuden et mægtigt kraftværk, der omdanner fæl CO2 til forfriskende ilt, som mennesker og dyr ikke kan leve foruden. Hvis blot der var langt mere skov på jordkloden, ville global opvarmning næppe være et problem.



Når jeg skal samle energi og inspiration, søger jeg ud i skoven eller smutter ned på min havebænk under bøgetræet. Men jeg har en mistanke om, at min kunde opfatter mig som hulemenneske og tryghedsnarkoman.  

Så der er ingen tvivl om, at hendes have skal være diametral modsat min. I stedet for høje hække, skal hun have lave stauderabatter. I stedet for skyggefulde hjørner, skal hun have solåbne pladser, hvor hun kan dyrke yoga og meditere under den blå himmel – og i stedet for høje træer, vil hun sikkert foretrække yndefulde sommerfuglebuske.


Jeg kan næsten se hende gå rundt i en halvvild præriehave, hvor vinden leger med hendes hår og sommerfuglene danser om nøgne arme og ben. Hvor dufte, sol, summen og lærkesang går op i en højere enhed, og hvor tankerne kan svæve frit. 

Det vil blive en vidunderlig have … med et varmt og blomstrende nærvær, der danner grobund for udsyn og altfavnende kærlighed, og jeg glæder mig allerede til at se det færdige resultat. Men jeg ved også, at jeg vil nyde at komme hjem til min egen have, hvor krogede træer, blødt mos og pindsvinets puslen i det tætte krat giver plads til eftertanke og indsigt i sindets uendelige verden.

Sådan er vi så forskellige, vi mennesker – og gudskelov for det!

Foto fra Staudehaven på Fyn - her er både plads udsyn og indsigt

Læs også om den romantiske have og den autentiske have