tirsdag den 23. august 2011

Havens sjæl


Det har været en dejlig ferie, og jeg har besøgt en masse skønne haver rundt om i landet. Velholdte haver, opfindsomme haver, økologiske haver, temahaver, naturlige haver – og helt almindelige haver.

 Valdemar slot – nutid og fortid i skøn forening

Til hverdag tuller jeg jo mest rundt i min egen have, der er skøn og frodig men hverken perfekt anlagt eller super velholdt. Så jeg havde nok frygtet, at de mange havebesøg ville få den hjemlige matrikel til at blege – og måske også give mig et par mindreværdskomplekser.

Men det pudsige var, at jo mere velholdte og velanlagte besøgshaverne var, jo mindre syntes jeg om dem. Selvfølgelig var de smukke at kigge på og inspirerende at opleve, men på en måde også alt for ordentlige og kontrollerede. Sådan lidt ligesom cat-walk modeller, der er gudindesmukke og dragende, lige indtil man ser deres tomme blikke.

 Haveselskabets have på Frederiksberg - fyldt med farver OG sjæl

En af de flotteste haver på min vej … ingen nævnt – ingen glemt ;-)  … var omgivet af hegn. Praktisk og fuldt forståelig – især da der er mange rådyr på egnen! Men det tætte hegn forhindrede også ræven og pindsvinet i at besøge haven, og så er det, at den naturlige balance pludselig bliver forrykket. Uden ræv og pindsvin får mus og snegle langt friere spillerum, hvilket hurtigt sætter sine fæle spor!
Det bliver nemt skruen uden ende  – og til sidst er der kun giftsprøjten tilbage, hvis vi vil bevare vore planter smukke og uskadte.

 Staudehaven på Fyn – en oase for dyr og mennesker

Når insekter, småkravl og skadeligt kryb er væk, forsvinder fuglene også. Der er jo ikke noget, de kan spise – og så bliver haven pludselig så stille og tyst. Stadig smuk og velholdt og med flotte planter, men uden liv, munter sang og hyggelig puslen. Haven er i al sin perfekthed blevet til et udstillingsrum – ligesom de store imponerende bolighuse, hvor man kan gå og drømme om lækre sofaer og pletfrie bordplader. Fyldt med inspiration, prestige og tillokkelser, men så underlig tomme.

 Humlemagasinet – festlig og fornøjelig selv på en gråvejrsdag

Heldigvis har jeg også oplevet masser af levende haver fyldt med summen, skæve påfund, fuglesang, festlige farver og flagrende sommerfugle. En af de dejligste haver på min vej var den Økologiske Have i Odder, hvor der virkelig er guf for alle sanser og en fortættet stemning af vækst og glæde. Hvor jeg dog nød at lunte rundt på græsstierne og suge atmosfæren til mig. 

Sig det ikke til nogen - jeg skulle jo nødig stemples som skingrende skør - men flere gange undervejs greb jeg mig selv i at stå og småsnakke med morbærtræer, pærekvæder og kongelys. De hvilede så roligt i sig selv med rødderne begravet i den sunde muld. Luften var lykkelig af harmoni – og jeg tror, jeg fik en lille stump af havens sjæl med hjem til min egen køkkenhave.

 Den økologiske have i Odder – guf for alle sanser

En anden have, som virkelig fascinerede mig, var Olsens Paradis ved Grindsted. Her er det ikke planterne, der er i fokus, men derimod ejerens fantastiske fantasi, og selvom det meste af haven består af sten, mure og spøjse formationer, så oser stedet langt væk af liv og personlighed. 

 Olsens personlige paradis - en anderledes oplevelse som kan anbefales!

Haven gav mig virkelig stof til eftertanke. Normalt synes jeg, at en have skal være grøn, grøn og atter grøn. Men som jeg stod der mellem hr Olsens finurlige bygningsværker og sniffede til en underskøn akebia, indså jeg, at den dejligste have er præcis lige så kompleks, unik, spændende, sprællevende og til tider også møgbesværlig og underlig, som vi mennesker er. Men jo mere haven tør stå ved sig selv og sine særheder – på godt og ondt – jo sjovere er det at elske den og nyde dens selskab. 

Med glade havehilsner
Inge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar