tirsdag den 31. august 2010

Passer haven til din livsstil?

Af og til drømmer jeg om en rigtig fin have. I ved, sådan en med afrettede græskanter, revne grusgange, roser i perfekt farvesymfoni, formklippede buksbom og en masse sjældne træer og buske. Men så kommer jeg i tanke om, at døgnet kun har 24 timer.


Sådan en sirlig og velordnet prydhave kræver nemlig rigtig meget arbejde hver eneste dag - og jeg hører nok ikke til de mest aktive, når det handler om haven. Jeg bruger primært min have til at slappe af i.

Så derfor får græsset lov til at gro ind under de robuste stauder, som vikler sig ud og ind imellem hinanden uden hensynstagen til nuancer, højder og bladformer.

Selvfølgelig skal haven ikke ende som en ufremkommelig jungle, men omvendt har jeg for længst opgivet at leve op til tårnhøje gartner-idealer. Haven tilhører mig og den skal først og fremmest passe til min livsstil. I øvrigt synes jeg, at min ”rodebutik” af et staudebed er utrolig charmerende, men smag og behag er som bekendt forskellig!


Jeg tror, der er rigtig mange haveejere, der glemmer at tænke på egne behov og livsstil, når de anlægger eller omlægger deres have. Vi har jo alle sammen en hel masse ønsker og drømme – og mange af os vil nok også gerne bruge haven som en slags facade. Det er ikke den slags, vi snakker om, men hånden på hjertet: Hvor tit har du ladet dig påvirke af, hvad du tror, andre tænker og mener om din have? Og hvor tit har du drømt om at imponere naboen eller svigermor?


Kig lige en ekstra gang på det her foto og læg mærke til nedfaldsæblerne i baggrunden og ukrudtet i forgrunden, som er ved at udvikle sig til et tæt bunddække. Sådan ser min have ud lige i øjeblikket – og så slænger jeg mig ellers i liggestolen og fokuserer på alle de dejlige sommerfugle, der flakser rundt om buskene.

Jeg mødte engang en kvinde, som utrolig gerne ville have blomster overalt i sin have. Og allerhelst nogle af de her sarte og spinkle sager, som skal have særforplejning og ekstra beskyttelse. Desværre havde hun også en stor og temmelig kluntet hund samt to livlige børnebørn. Så i stedet for at nyde haven, var hun konstant bekymret for sine fine blomster.


Jeg kan komme i tanke om mange flere eksempler på, at havedrømmene og livsstilen ikke harmonerer. Fx familien, der gerne vil være selvforsynende, men altid ender med at spise pizza. Eller kvinden, der elsker roser, men rejser til Langtbortistan i juli måned, når skønhederne blomstrer flottest. Eller manden, der er kronisk stresset, men alligevel bruger søndag formiddag på at bande bag plæneklipperen. Tænk, hvis han nu plantede haven til med buske, der næsten ikke kræver vedligehold?

Og sådan kunne jeg blive ved. Men pointen er vist tydelig nok :-) Hvis du overvejer at omlægge din have, så tag først og fremmest hensyn til din livsstil. Under fotoet følger et par spørgsmål og stikord til inspiration – fortsæt selv listen. Og husk, at det er hverken naboen eller havebladene, der afgør, hvordan din have skal se ud, men udelukkende dig selv. Den dejligste have er nemlig den, som passer perfekt til sin ejer. Også selvom den ikke er perfekt!


Når du planlægger ændringer i haven, så start med at overveje disse spørgsmål – og tilføj gerne flere
Hvordan er du som person?
Indadvendt/udadvendt
Ordensmenneske / kreativ
Naturmenneske / æstetiker
Romantisk / praktisk
Aktiv/doven

Hvordan er dit liv?
Travlt – meget arbejde – mange rejser
Hjemlig hygge og tid til fordybelse
Stor familie, mange venner, gæster og fester
Sund levevis – økologisk mad, motion osv
Børn eller børnebørn – hund, kat eller andre kæledyr

Hvordan ser din fremtid ud?
Venter der familieforøgelse forude
Er børnene ved at flytte hjemmefra
Går du snart på efterløn/pension

Lav evt en liste over de krav, som din have skal opfylde.
Vil du gerne nusse i den mange timer om dagen eller skal den være let at passe
Skal der være plads til leg, fest og/eller afslapning
Skal haven understøtte en hobby, fx blomsterbinderi, fuglekiggeri, plantefarvning, hønseavl…

torsdag den 12. august 2010

Lad græsset gro

Forleden aften sad jeg og hyggede mig med Søren Ryge og hans skønne have. Det er altid morsomt at følge med i hans eksperimenter, og jeg er især pjattet med hans birkelund, hvor græs og blomster får lov at vokse højt.



For et par år siden forsøgte jeg at gøre ham kunsten efter i min egen frugthave. Jeg havde en drøm om at skabe en smuk eng fyldt med kornblomster, valmuer og andre yndefulde sager, men det endte desværre som en skrækkelig rodebutik. Før jeg så mig om var æbletræerne ved at forsvinde i brændenælder, bynker og tidsler – og overalt myldrede det frem med pileskud, slåenkviste og selvsåede kornelbuske.

Det var jo en streg i regningen, men oplevelsen lærte mig i bogstaveligste forstand at stikke en finger i jorden, inden jeg kaster mig ud i nye projekter. I sidste ende er det nemlig jordbundsforholdene, der afgør, hvilke planter der trives bedst i haven. Hos mig er det altså det grove ukrudt, der lynhurtigt får overtaget, hvis jeg bare lader græsset gro. Og nok kan tidsler være kønne, men de stikker infamt!


Så jeg har valgt at indgå et kompromis mellem mine drømme og virkelighedens barske realiteter. Det kan i øvrigt anbefales – både i haven og i mange andre forhold – og det er bestemt ikke det samme som at bøje sig eller opgive drømmen! Det er bare en kreativ justering, som endda ofte viser sig at blive meget bedre end den oprindelige plan.

Nede i min frugthave går kompromisset ud på at slå græsset cirka en gang om måneden. Det tager pusten fra det brændende og stikkende ukrudt mens mælkebøtter, vejbred, tusindfryd, kløver, cikorie og mange andre vilde blomster dukker op helt af sig selv. Det er ganske vist ikke dem, jeg selv ville have valgt, men de klæder hinanden og liggestolen på smukkeste vis.


Filosofien går ud på at udpine jorden langsomt men sikkert. Derfor sætter jeg altid opsamler på plæneklipperen og fjerner det afklippede græs, så det ikke ligger og bliver omdannet til næringsstoffer. Som regel lægger jeg det ind under hækken, hvor det fungerer som dækmateriale og forhindrer ukrudtet i at spire frem.

Græsset i frugthaven får ikke lov at blive højere, end at man sagtens kan gå i det. Jeg synes dog, at det ser så hyggeligt ud med et par stier, der snor sig mellem træerne, så en gang om ugen smutter jeg lige en tur forbi med plæneklipperen. Det tager kun et øjeblik, men giver området et velholdt og nydeligt look.

Med andre ord kan fidusen sagtens bruges i et nobelt villakvarter uden at forarge naboerne. Og lur mig, om ikke de en efter en vil følge trop. Nemmere og dejligere have skal man nemlig lede længe efter.


Del med dine venner - brug ikonerne nedenfor

søndag den 1. august 2010

Hverdag igen

Det var så den højsommer. Lang, varm og med al den sol, vi kunne ønske os. Meget af tiden har jeg svedt bag computeren, for jeg er i fuld gang med at skrive en ny havebog. Men der har nu også været tid til hygge i frugthaven, hvor græsset bare fik lov at gro.


De sidste par dage har regnet dog væltet ned. Det var tiltrængt, for planterne hang efterhånden faretruende med bladene – men for meget og for lidt fordærver som bekendt alt, så lige nu ligner haven en halvdruknet hund. Og indrømmet – den har også været stedbarn her i sommer og ser unægteligt lidt forsømt ud.

Det ville jo være herligt, hvis jeg lige kunne rive en uge ud af kalenderen og koncentrere mig om havens behov. Men det er der ikke tid til - så her må prioriteres!

Køkkenhaven står øverst på min ”to-do-liste”. Takket være regnen er jorden blød og porøs, så det er let at hive ukrudt op, og det må udnyttes. Ukrudt er der nemlig rigeligt af, og en del af det er faktisk tæt på at kaste frø. Hvert år bliver jeg lige overrasket over, hvor hurtigt fuglegræs, mælde, kortstråle m fl vokser. Det ene øjeblik er jeg overbevist om, at jeg har fuldkommen styr på tropperne – det næste sekund står ukrudtet højt, tæt og frodigt.


Snerlerne har infiltreret jordbærbedet på det groveste, og inderst inde ved jeg godt, at jeg aldrig slipper af med dem. Deres rødder kan gå ned i 2 meters dybde, så uanset hvor meget jeg flår og lirker, vil jeg aldrig få hele roden med op. Det eneste, jeg kan gøre, er at udpine planten ved at luge rigtig, rigtig tit. Men som I kan se på ovenstående foto, så smutter det altså ind imellem.

Punkt nummer to på min liste er roserne. De har blomstret utrolig flot i sommer, og der har ikke været en eneste lus i dem. Men nu er det på høje tid at studse dem pænt og klippe alle de visne blomster af, så planterne laver nye knopper i stedet for at bruge energien på at sætte hyben.


Og så er der jo hækkene. Normalt siger man, at en hæk skal klippes lige før Skt Hans og studses i løbet af august. Men her i haven slår vi to fluer med et smæk og klipper hækken midt i juli. Så har den godt nok fået en ordentlig pels på, men til gengæld har alle småfuglene kunnet ruge i fred og ro. Jeg synes, det er så trist, når saksen kommer for tæt på sangfuglenes reder. Måske sker der ikke noget med selve reden, men den bliver synlig, så husskader og andre fjender kan se den – og så er det hurtigt slut med det kuld unger.

Hækkene inde i haven skal slet ikke klippes. Her bruger jeg nemlig frugtbuske. I øjeblikket kan jeg fryde mig over de mange røde ribs, som solsortene i øvrigt er vældig glade for - og de skal da være så velkomne! Der er skam nok til os alle.


Sidst men ikke mindst er der jo staudebedet. Det skal sørme også have en ordentlig overhaling, men det kan nu godt vente en uges tid eller to. De fleste af stauderne er nemlig store og robuste, så lidt ukrudt hist og pist gør ingen skade. Derfor har jeg også tilladt mig at skrive ”SLAP AF” med store bogstaver på listen over gøremål i haven.

Og jeg ved lige præcis, hvor jeg vil sætte liggestolen. Nemlig foran de dejlige tidselkugler, der er fyldt med summende humlebier. Det er ren og vidunderlig terapi at sidde og kigge på så meget flid :-)


Del Inges Havetips med dine venner på facebook - bare tryk på ikonet herunder