fredag den 12. marts 2010

Haveplan

Hører du også til dem,  der drømmer om en hyggelig gårdhave og blomstrende frugttræer, som du kan sidde under og læse en god bog. Så læs med her og bliv inspireret. Denne have er både let at holde og dejlig at være i.


Denne have består af græs, 3 frugttræer samt en stor træterrasse, der vender mod øst. Fra midt på eftermiddagen er her skygge, så en lun krog med aftensol står højt på ønskelisten. Og så kunne ejerne også godt tænke sig en gårdhave, et drivhus og lidt flere frugttræer.

Der er liguster- og bøgehæk rundt om haven. Bag garagen er hækken dog udskiftet med et plankeværk, og her vil det være oplagt at anlægge en pragtfuld gårdhave. Der er allerede plantet kaprifolie og klematis langs med hegnet, men der er stadig plads til et par slyngroser og en række duftende latyrus.


En gårdhave bør selvfølgelig være et lukket område, så derfor sættes der et lavt hegn ud mod resten af haven. Hegnet flugter garagen og beplantes med røde slyngroser som feks Flammentanz, Santana eller Sympathie.

Inde i gårdhaven er der fin plads til et drivhus, hvor der kan dyrkes tomater og agurker. Hvis det da ikke ender med, at drivhuset bliver fyldt med blomster og indrettet som en skøn udestue, der vil lægge flere måneder til havesæsonen og udelivet.

Classica pavillonen forhandles bla af http://www.eventyrhaver.dk/

Gårdhaven deles op af et par bede, så der skabes et par lune kroge med plads til havemøbler, grill og nærvær. I bedene kan dyrkes krydderurter, salat og radiser – eller her kan sås nemme sommerblomster som f eks tallerkensmækker, der får lov at vælte ud over kanterne og bløde de ellers lidt stramme linjer op.

Havens ejere vil gerne have fliser i gårdhaven, men ærtesten med en fiberdug under vil også fungere fint. Det er i øvrigt en hurtig og nem løsning, hvis der hverken er lyst eller energi til et større anlægsarbejde.



Lille frugtlund

Ved siden af gårdhaven er der plads til den dejligste lund med blomstrende frugttræer, halvlangt græs og en magelig liggestol.

Ideen er ganske enkelt at plante en hæk på tværs af græsplænen. Hækken begynder tæt ved gårdhaven og flugter i starten huset, for så at bøje af i en blød bue, der giver læ til terrassen.

Hækken bør bestå af forholdsvis lave buske, der ikke skal klippes, som feks spiræa betulifolia. Den blomstrer hvidt og længe midt på sommeren og vil passe fint til det hvide hus. Om efteråret antager buskenes løv en flot gylden farve.


Bag hækken plantes frugttræer efter eget valg. Træerne placeres, så der friholdes en plads, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes.

Der er adgang til frugthaven fra begge ender af den uklippede hæk. Så er det nemt lige at smutte forbi med plæneklipperen en gang om ugen, når resten af plænen alligevel skal slås. Lav en sti under træerne, lad resten af græsset blive lidt halvlangt, og byd bare de små bellis og et par mælkebøtter velkommen. De er med til at understrege den naturlige atmosfære.

Terrassen

Havens ejere plejer at fylde træterrassen med krukker og farvestrålende blomster. Men terrassen kan blive endnu flottere og frodigere. Den sydvendte terrassemur er nemlig som skabt til klatrende roser, og det vil også være nærliggende at anlægge et smalt rosenbed mellem terrassen og græsplænen.

Forhaven – og fremtiden

Den nuværende forhave består blot af græs – enkelt og nemt. For at vise et mere spændende ansigt ud mod gaden, kan der også her plantes en lav hæk. Igen vil en hvid spiræa være pæn og passe fint til huset.

Der kan eventuelt plantes et par høje buske eller lave træer i hækken. Guldregn vil være flot!


Men hvem ved …. Efterhånden som haven bliver mere hyggelig at opholde sig i med gårdhave, frugtlund og læfyldt terrasse, vil interessen for havearbejdet måske stige. Og så vil det jo være oplagt at anlægge et farvestrålende staudebed med solelskende blomster i forhaven.

Læs mere om havens muligheder i næste blog – Send en mail til forlaget@darduse.dk  - så får du besked, når blogindlægget bliver udgivet.

Mange hilsner
Inge

fredag den 5. marts 2010

Har du rådyr i haven?

Jeg kan næsten ikke klare mere sne og kulde, men samtidig må jeg jo indrømme, at vinteren har budt på skønne oplevelser. Næsten hver dag har jeg nemlig kunnet nyde synet af 3 rådyr, som har puslet rundt i haven.



Hver eneste morgen har rådyrene stået nede i frugthaven og spist korn sammen med duer og fasaner – og sidst på eftermiddagen har de delt æbler med de tykmavede solsorte. Ja, selv når jeg er vågnet midt om natten og har kigget ud af vinduet, har jeg kunnet skimte silhuetterne af de langbenede dyr tæt ved terrassen.

Jeg har nydt det – men før vi ser os om, så har vi jo balladen. Inden længe begynder de første tulipaner nemlig at titte frem, og er der noget, rådyr elsker, så er det tulipaner. Måske lige overgået af sprøde rosenblade og delikate syren-knopper.


Der findes et væld af mere eller mindre gode råd, hvis man gerne vil have sine planter i fred for rådyrenes ivrige tænder. Det mest almindelige middel er hjortetaksolie, der cirka hver 14. dag skal smøres på pinde, som så stikkes ned omkring planterne. Ulempen ved midlet er, at det stinker fælt!

Et andet husråd er at lade husets herre ”pisse sit territorium af” – eller sagt på pænt dansk: Urinere rundt om i haven. Det gøder desuden planterne! Jeg skal hverken udtale mig om eventuelle lugtgener eller hang til dominans, blot helt faktuelt konstatere, at rådyr ikke bryder sig om menneskelugt. Derfor skulle et par godt brugte sokker også være effektive.


Selv har jeg gode erfaringer med parfume. Ganske vist er det sjældent, jeg bruger den slags bag ørerne, men som de fleste kvinder har jeg jo et par impulskøb og en kikset gave stående. Sidste forår gik jeg hver aften en tur i haven og sprayede lidt på tulipanerne – og sandelig: De ellers så lækkersultne rådyr mistede appetitten og forsvandt lige så stille ud i mark og skov.

Alternativ burde små stumper af duftende håndsæbe eller klude dyppet i kraftigt duftende skyllemiddel også virke. Og det forstyrrer i alt fald ikke havehyggen i samme grad som de førstnævnte og knapt så lækkert lugtende sager!


Det eneste middel, der er 99 % sikkert, er dog et højt hegn. Men det holder jo de smukke rådyr væk året rundt og forhindrer også andre gæster som ræv og hare i at lægge vejen forbi. Så personligt er jeg slet, slet ikke i tvivl. Jeg vil både beholde mine rådyr – og mine tulipaner.

Det er dog ikke kun tulipanerne, roserne, syrenerne og en snes andre velsmagende planter, som er i farezonen, når rådyrene lægger vejen forbi.


I løbet af foråret begynder råbukken nemlig at ”feje” på træer og buske. Hans gevir er udvokset, og den lodne ”bast”, som har beskyttet og næret geviret, mens det voksede ud, begynder at løsne sig. Det klør! Og så kan det nok være, at spinkle træer og buske bliver flænset til den store guldmedalje.

Mine træer og buske er heldigvis gamle nok til at klare mosten – men hvis du har unge, spinkle eller sarte planter og jævnligt får besøg af en råbuk, så er det bedst at købe noget hønsenet og sætte det rundt om de mest udsatte grene og stammer – og så ellers nyde de vilde og smukke men til tider temmelig uopdragne dyr.

Mange hilsner
Inge