torsdag den 28. januar 2010

Når tiden er knap

For nylig hørte jeg om et ungt par, der netop havde fået en dejlig datter. I forvejen havde de et par kvikke sønner på 3 og 7 år, så selvom glæden over familieforøgelsen var stor, så snakkede de også om, hvordan de nu skulle få tid til det hele. Der manglede jo stadig lidt istandsættelse af huset - og haven……




Ja, haven! De sidste par år havde Laust og Rebekka kæmpet for at få styr på mælkebøtter, kvikgræs, forvoksede rabarber og krydderurter, der bredte sig uhæmmet. Uden det store held. I stedet for fornøjelse var haven ved at udvikle sig til træls arbejde og spildtid.

Når tiden er knap, så handler det først og fremmest om at være realistisk. Og en smuk og velholdt prydhave samt en ukrudtsfri køkkenhave, der strutter af sundhed, er absolut ikke realistisk, hvis man samtidig har fuldtidsjobs, små børn samt venner og familie, som man gerne vil være sammen med.


Skitsen herover viser, hvordan en have kan indrettes, så den både er let at holde og rar at være i. Det handler i al sin enkelthed om at plante så meget af haven til som muligt.

Det er dog vigtigt at holde en ca 2 meter bred græssti slået hele vejen langs med hækken. Så breder eventuelt ukrudt sig ikke ind til naboen, hvilket ellers kan give anledning til mange kontroverser.


Rundt om huset anlægges en bred flisegang samt en god stor terrasse med plads til blomstrende krukker eller små bede med krydderurter. Foran terrassen sås en mini-græsplæne, hvor familiens yngste kan lege. Og rundt om det hele plantes en tæt hæk rundt om terrasse og græs. Det skaber læ og hindrer udsynet til resten af haven. Blomstrende buske, som ikke skal klippes i tide og utide, er et rigtig godt valg til hækken.

Resten af haven fyldes med buske. De eksisterende træer og buske skal selvfølgelig blive stående, og så suppleres der ellers op med barrodsplanter, der kan købes billigt i bundter af 10-25 stk. Buskene plantes med et par meters mellemrum, gerne lidt tilfældigt, og jorden omkring dækkes med flis eller gamle aviser, der holdes fast med et par sten eller en skovlfuld jord. Så kan græs og ukrudt ikke få fodfæste, mens buskene er små.


Afhængig af smag og behag kan der fx plantes syrener, der blomstrer smukt, dunet gedeblad, fjeldribs og liguster, der ”bare” er nemme og grønne eller hyld og hassel, som giver dejlige bær og nødder. Fidusen er, at buskene efter et par år vil danne et krat, der bliver tættere og tættere og kvæler ukrudtet.
Krattet vil være perfekt, når ungerne leger skjul - og desuden kan der laves et utal af spændende huler under buskene.

Når og hvis der med årene bliver mere tid og lyst til haven, er det meget lettere at rive buskene op og starte på en frisk med anlæg af køkkenhave, rosenbede osv, end hvis haven har været nødtørftigt vedligeholdt og er fuld af græs og ukrudt. Desuden vil jorden være forbedret betragteligt takket være bladene fra buskene.


Men hvem ved. Måske bliver den naturlige og nemme have så populær hos hele familien, at alle er enige om at beholde den. Takket være buskene vil haven myldre med smukke fugle - og stien langs med hækken kan bruges til hyggelige spadsereture. I et par af hjørnerne kan der sættes en bænk. Så er der mulighed for at snuppe 10 minutters total afslapning i fred og ro. Slet ikke så ringe endda i en travl hverdag!

Mange hilsner
Inge

torsdag den 14. januar 2010

Fugleliv i haven

Lige nu er haven hvid og noget nær stivfrossen. Nogle mennesker synes, det er smukt, men personligt længes jeg helt vildt efter mildere vejr og de første små erantis. Så hvis det ikke var for alle de glade fugle derude i sneen, ville vintervejret slet ikke være til at holde ud.



Da vi flyttede herud for 18 år siden var haven nærmest fugletom. Ingen solsortesang i de milde forårsaftner, ingen spurvekvidren i hækken og ingen svaler i stalden. Af og til landede der en skade i de høje elmetræer, og en kold vinterdag sad der minsandten den yndigste fuglekonge i kvæden udenfor badeværelsesvinduet. Men ellers var der ikke en fjer i miles omkreds.

Jeg brugte meget tid på at spekulere over det manglede fugleliv. Og lige så stille forstod jeg. Der var jo ingen mad til fuglene om sommeren. Så derfor var de for længst holdt op med at interessere sig for haven.
De tidligere ejere havde omhyggeligt plukket hvert et bær og hvert et æble til eget forbrug - og både ukrudt og skadedyr var blevet holdt nede med flittig brug af sprøjtemidler og hakkejern. Haven var smuk og velplejet, ja, men en fugl er ligeglad med skønhed og velklippede hække. Den har brug for føde, gode redesteder og skjul. Så når der en sjælden gang landede en fugl i haven, var det kun for at holde et kort men tiltrængt hvil.

Del æblerne med fuglene

I dag er haven fyldt med fugle - både sommer og vinter. Om vinteren fodrer jeg selvfølgelig på livet løs - men den primære grund til det store fugleliv er havens faste bestand af skovspurve, solsorte, blåmejser og musvitter. Det er yderst almindelige havefugle, som har nemt ved at tilpasse sig og som gerne bliver i haven året rundt. Man kan godt kalde dem for en slags fortropper, for når de først har sagt god for et sted, begynder mange andre fuglearter også at interessere sig for faciliteterne.

Og så er det bare om at være klar med de gode tilbud. Både spurve, mejser og musvitter yngler i redekasser, som jo nemt kan sættes op i et træ eller på husgavlen, og solsorten kan stort set finde plads til sine rede alle vegne. Men de øvrige fugle stiller lidt større krav og foretrækker haver, hvor der er tætte buske, uklippede hække, små uberørte hjørner, gerne lidt stedsegrønt og et enkelt eller måske to højere træer, som de kan bygge rede i.


Sargentsæble blomstrer overdådigt i foråret

Der skal selvfølgelig også være mad til fuglene - og ikke mindst deres unger. Jo flere træer, buske, stauder og bunddække, der er i haven, jo flere småinsekter, biller, larver mv vil der som regel også være, og det er guf for en sulten fugleunge. Desuden er en kvasbunke et herligt spisekammer for fuglene, så saml hækafklippet og afsavede grene i en krog af haven i stedet for at køre det på genbrugsstationen eller brænde det af. Det er i øvrigt også godt for miljøet!

Mens fugleungerne har brug for masser af protein og animalsk føde, så lever de voksne fugle også af frø og bær. Frugttræer og buske er selvfølgelig altid velegnede, og mange blomstrende buske sætter også dejlige bær. Her tænker jeg fx på den smukke hanesporetjørn, den tætte cotoneaster, fjeldribs, druehyld, japansk kvæde, sargentsæble og ildtorn. Af små træer kan bla nævnes røn og paradisæbler.



Frodige staudebede er også populære hos fuglene. Mange stauder sætter frø, og efter sigende skulle fuglene sætte pris på frøene fra røllike, asters, stjerneskærm, knopurt, tidselkugle, diverse pileurt, mandstro, vortemælk, høgeurt, nøkketunge, løvehale og solhat. Så der er jo nok at vælge imellem.

Jo mere fuglevenlig haven er, jo hurtigere vil jungletrommerne gå, og jo flere fugle vil lægge vejen forbi for at studere boligforholdene. Sidst på efteråret kan foderbrættet så tages i brug - og dag for dag vil der dukke flere og flere fugle op i haven hidkaldt af kvidrende og tilfredse artsfæller.
Imens kan du så sidde inde i den lune stue og nyde synet af vilde fugle, der kommer ganske tæt på huset.

Rigtig god fornøjelse
Inge