søndag den 1. august 2010

Hverdag igen

Det var så den højsommer. Lang, varm og med al den sol, vi kunne ønske os. Meget af tiden har jeg svedt bag computeren, for jeg er i fuld gang med at skrive en ny havebog. Men der har nu også været tid til hygge i frugthaven, hvor græsset bare fik lov at gro.


De sidste par dage har regnet dog væltet ned. Det var tiltrængt, for planterne hang efterhånden faretruende med bladene – men for meget og for lidt fordærver som bekendt alt, så lige nu ligner haven en halvdruknet hund. Og indrømmet – den har også været stedbarn her i sommer og ser unægteligt lidt forsømt ud.

Det ville jo være herligt, hvis jeg lige kunne rive en uge ud af kalenderen og koncentrere mig om havens behov. Men det er der ikke tid til - så her må prioriteres!

Køkkenhaven står øverst på min ”to-do-liste”. Takket være regnen er jorden blød og porøs, så det er let at hive ukrudt op, og det må udnyttes. Ukrudt er der nemlig rigeligt af, og en del af det er faktisk tæt på at kaste frø. Hvert år bliver jeg lige overrasket over, hvor hurtigt fuglegræs, mælde, kortstråle m fl vokser. Det ene øjeblik er jeg overbevist om, at jeg har fuldkommen styr på tropperne – det næste sekund står ukrudtet højt, tæt og frodigt.


Snerlerne har infiltreret jordbærbedet på det groveste, og inderst inde ved jeg godt, at jeg aldrig slipper af med dem. Deres rødder kan gå ned i 2 meters dybde, så uanset hvor meget jeg flår og lirker, vil jeg aldrig få hele roden med op. Det eneste, jeg kan gøre, er at udpine planten ved at luge rigtig, rigtig tit. Men som I kan se på ovenstående foto, så smutter det altså ind imellem.

Punkt nummer to på min liste er roserne. De har blomstret utrolig flot i sommer, og der har ikke været en eneste lus i dem. Men nu er det på høje tid at studse dem pænt og klippe alle de visne blomster af, så planterne laver nye knopper i stedet for at bruge energien på at sætte hyben.


Og så er der jo hækkene. Normalt siger man, at en hæk skal klippes lige før Skt Hans og studses i løbet af august. Men her i haven slår vi to fluer med et smæk og klipper hækken midt i juli. Så har den godt nok fået en ordentlig pels på, men til gengæld har alle småfuglene kunnet ruge i fred og ro. Jeg synes, det er så trist, når saksen kommer for tæt på sangfuglenes reder. Måske sker der ikke noget med selve reden, men den bliver synlig, så husskader og andre fjender kan se den – og så er det hurtigt slut med det kuld unger.

Hækkene inde i haven skal slet ikke klippes. Her bruger jeg nemlig frugtbuske. I øjeblikket kan jeg fryde mig over de mange røde ribs, som solsortene i øvrigt er vældig glade for - og de skal da være så velkomne! Der er skam nok til os alle.


Sidst men ikke mindst er der jo staudebedet. Det skal sørme også have en ordentlig overhaling, men det kan nu godt vente en uges tid eller to. De fleste af stauderne er nemlig store og robuste, så lidt ukrudt hist og pist gør ingen skade. Derfor har jeg også tilladt mig at skrive ”SLAP AF” med store bogstaver på listen over gøremål i haven.

Og jeg ved lige præcis, hvor jeg vil sætte liggestolen. Nemlig foran de dejlige tidselkugler, der er fyldt med summende humlebier. Det er ren og vidunderlig terapi at sidde og kigge på så meget flid :-)


Del Inges Havetips med dine venner på facebook - bare tryk på ikonet herunder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar