torsdag den 17. juni 2010

Havens primadonna

Vi havefolk er nogle sjove størrelser. Ind imellem fristes jeg ligefrem til at spekulere på, om vi er en lille smule masochistiske. For jo mere besværlig, krævende, vanskelig og bekostelig en plante er, jo mere attråværdig bliver den i vore øjne.


Tag nu bare rosen. Den er fyldt med torne. Stikker os i fingrene, giver os lange rifter på armene og flænser vores tøj. Den kræver gødning – specialgødning forstås – i tide og utide. Den er mere modtagelig overfor sygdomme end en hel vuggestue, og den inficeres af et utal af krybende, flyvende og kravlende skadedyr.

Den vil ikke gro, hvor der nyligt har vokset andre roser. Den vil have vand i rigelige mængder men bryder sig ikke om at stå for vådt. Den forlanger sol men er ved at segne, hvis det bliver for varmt. Den vil have lys og luft omkring sig, men sandelig ikke træk og blæst. Trives bedst i læ, men endelig ikke for indelukket. Den skal vinterdækkes, beskæres og såmænd også sprøjtes adskillige gange hvert år for at yde toppræstation – og den lægger konsekvent sin største blomstring, når havens ejer er rejst på ferie.


Men vi elsker den jo hæmningsløst, og ingen blomster får større opmærksomhed end havens rose. Der er skrevet hele biblioteker om pasning, pleje, forædling, sorter, udviklingshistorie osv osv.

Jeg indrømmer blankt, at mine begreber om pasning af roser nærmer sig dovenskab. Så jeg er næppe den rette til at give gode råd om roser, men vover alligevel pelsen. Og hvis mindre end det perfekte er godt nok til dig og dine roser, kan du trygt følge nedenstående. Det vil give dig nogle ganske kønne blomster og masser af tid til at nyde dem.


1. Vælg hårdføre, robuste og velkendte sorter. Besøg eventuelt en af de større rosenparker, og udse dig de roser, der er frodige med mørkegrønne blade og rig blomstring. Det er sikkert sunde og stærke sorter, som også vil trives i en almindelig have.

2. Plant roserne i et bed for sig selv. Blandingskulturer med roser, stauder, lave buske, sommerblomster eller forårsløg er overdådigt smukt men utrolig besværligt. Især når der skal luges ukrudt. Roser kan i øvrigt sagtens plantes i store krukker.

3. Roser beskæres sidst i april. Vær ikke bange for at tage lidt for hårdt fat, det giver bare større blomster. Men omvendt er beskæring langtfra et must, så det er ok, hvis tiden og lysten mangler.

4. Tildel gødning i april, midt i juni og midt i juli samt kompost sidst i november. En velgødet rose har generelt større modstandskraft overfor sygdomme og skadedyr.

5. Spul lus og andre ubudne gæster væk med koldt vand fra haveslangen. Og når jeg skriver ”spul”, så mener jeg fuld skrue på vandet. Det flår lidt i bladene, men forsigtig brusen hjælper altså ikke.


Set med mine øjne er rosen ikke blomsternes dronning, men havens primadonna. Vidunderlig, skøn og inspirerende grænsende til det uundværlige. Men sandelig også selvoptaget, egocentrisk, lunefuld og fyldt med nykker. Næsten ligesom teenagere…. Tja, ved nærmere eftertanke er det måske den allerbedste sammenligning. Jeg mener, livet med teenagere lykkes også bedst, hvis de har et værelse for sig selv, får alt hvad de kan spise - og så trænger de for øvrigt til en kold afvaskning i ny og næ.

1 kommentar:

  1. Tak for rosentips, det lyder jo simpelt.... og underholdene ;-)

    SvarSlet