mandag den 17. maj 2010

Som tre dråber vand

I øjeblikket er min have klædt i blåt. Der er blåt mellem tulipanerne, blåt under buskene og blåt langs stier og græs.



Det er den lille forglemmigej, den lave kærminde og de statelige duske af kærmindesøster, der blomstrer så smukt og fylder haven med skønhed og stemning på selv de koldeste og mest regnfulde forårsdage. Og samtidig er de kønne blomster så elskværdige at brede sig ind mellem langbenede stauder og tornede roser, hvor ukrudt og andre uønskede sager ellers kunne få fodfæste og være vanskeligt at komme til livs. Bedre havevenner skal man lede længe efter.

Umiddelbart ligner de blå planter hinanden som tre dråber vand. Samme små fine blomster, samme smukke himmelblå farve og næsten samme blomstringstid. Skulle jeg vælge den ene frem for den anden, ville jeg komme på en umulig opgave, men kigger man nærmere efter, har de alligevel hver deres personlighed.


Kærmindesøster (se foto herover) vokser som en stor, tæt pude og kan blive op til en halv meter høj. Den trives både i sandmuld og på lerjord, bare der ikke bliver for tørt på voksestedet – og den kan bedst lide at stå i halvskygge. Derfor er den også velegnet i havens skovbundsbed sammen med fx bregner, hosta og storkonval.

Kærmindesøster bliver op til en halv meter høj og har store blade, der skygger effektivt for fremspirende ukrudt. Under gode forhold sår den sig villigt, men slet ikke i samme grad som forglemmigej. Man behøver altså ikke være nervøs for at få blå blomster i hele haven, blot fordi man indfører et par duske af planten.


Kærmindesøsters lillesøster er den lille kærminde, der undertiden også kaldes for vårkærminde. Det er en rimelig lav, krybende plante, der breder sig energisk ved udløbere, og i løbet af ganske få år kan den dække et stort areal. Den trives stort set under alle forhold i både sol og skygge, men hæmmes dog en del af tørke.

Kærminde blomstrer fra det tidligste forår sammen med krokus og scilla og fortsætter ufortrødent frem til begyndelsen af juni, hvor den kan danne en køn bund for de mørkerøde bonderoser.



Endelig er der den søde forglemmigej. Der findes en del arter og sorter, men dem, vi køber som frø, er som regel to-årige planter, der sår sig særdeles villigt. De blomstrer dog først som to-årig, så derfor bør man så forglemmigej to år i træk – ellers vil haven kun blive farvet i blåt hvert andet år.

Forglemmigej kan godt lide at stå lidt fugtigt, men trives ellers overalt, og har man først fået den ind i haven, vil den dukke op de sjoveste steder. Det synes jeg, er dens største charme. Jeg elsker at blive overrasket og forundret over naturens kreative indfald. Selv på min gårdsplads, der ligger i fuld sol dagen lang, titter de små blå blomster frem hvert år. De er så hjertelig velkomne, og når de er færdige med at blomstre, er de jo hurtige at hive op. Kompostbunken hører de dog ikke hjemme på, medmindre man drømmer om en blå køkkenhave.


Og med dette foto af min dejlige Pascal vil jeg ønske dig en hyggelig dag i haven - husk, der skal også være plads til afslapning :-)

Inge

2 kommentarer:

  1. Sikke dog nogle flotte blå skyer du har Inge. Dem er jeg helt vild med.

    De har sådan en flot blå farve, kan man blive andet end glad :o)

    SvarSlet
  2. Altid inspirerende og informativt at læse nyt her, tak for det :-)

    SvarSlet