lørdag den 6. februar 2010

Min køkkenhave

Min køkkenhave er en blandet landhandel. Nå ja, lige nu består den bare af sne og en række fastfrosne porrer, som ellers ville have været dejlige i en rygende varm vintersuppe. Men til sommer vil det lille jordstykke bugne af salat, jordbær, ærter, gulerødder, persille, dild og farvestrålende blomster.



Nu omtaler jeg godt nok arealet med grøntsager og krydderurter som et lille jordstykke, men alt er jo relativt. Set med Søren Ryges og Camilla Plums øjne er min køkkenhave sikkert bare et mikroskopisk frimærke, mens andre haveejere muligvis vil betragte den som noget nær uoverkommelig. Helt faktuelt drejer det sig om et areal på knapt 60 m2.

Nogle år synes jeg, at køkkenhaven er alt for stor. Andre år overvejer jeg seriøst at henvise kartofler, kål og andre grove urter til et hjørne af min mands kornmark. Det er et spørgsmål om tid, energi – og planlægning!


Jeg har nemlig opdaget, at jo mere velforberedt jeg er om foråret, jo lettere og sjovere er det at dyrke køkkenhaven. Så derfor er jeg netop nu – i vinterens værste kulde, men fuld af forårslængsler – i gang med at planlægge, hvad jeg vil så i haven til foråret. Og ikke mindst hvordan afgrøderne skal placeres i forhold til hinanden.

Det er lidt af en kabale, for det er nemlig langtfra alle grøntsager, der er gode venner. Ærter og bønner bryder sig for eksempel ikke om at vokse tæt op af løg men trives fint sammen med kartofler og radiser. Og jordbær kan godt lide spinat og hjulkrone, som i øvrigt er en af mine favoritter i køkkenhaven. Ikke fordi jeg bruger de smukke blomster i salatskålen, hvilket de ellers er velegnede til, men fordi jeg er helt pjattet med deres blå farve.


Når køkkenhaven skal planlægges er det også værd at huske på, at radiser er i familie med kål og derfor ikke bør sås på samme sted, hvor der året inden voksede grønkål, blomkål eller rosenkål. Det samme gælder for rucola, som slet ikke er en salat men derimod en kålplante.

Og apropos salat, så spirer deres frø bedst, når det er køligt og fugtigt i vejret. At så salat midt på sommeren giver sjældent særlig gode resultater.

Der er altså nok at tage hensyn til, når køkkenhaven skal planlægges – og det kan godt betale sig at bruge lidt tid på sagen. For hvorfor dog købe frø mv i dyre domme og bruge tid på at så og plante bare for at opdage, at de spændende pyntegræskar mistrives sammen med de ellers lækre aspargeskartofler.


Men indrømmet – det er endnu ikke lykkedes mig at skabe den perfekte køkkenhave – og jeg er heller ikke sikker på, at det vil være særlig morsomt. Det perfekte kan nemlig godt virke lidt kedeligt, og desuden er det som bekendt vejen til målet, der er den sjoveste.

Derfor plejer jeg også at bruge mindst en fjerdedel af haven til sommerblomster, som bliver blandet og bredsået i totalt uplanlagt kaos. Det pudsige er, at det næste altid er den del af haven, som er allersmukkest!

Mange havehilsner
Inge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar