onsdag den 30. december 2009

Plant videre i haven

Her i julen mødte jeg et par rare mennesker, der fortalte mig om alt det, de havde lavet i haven i årets løb. Der var både blevet fældet træer, fjernet hække og revet buske op. Så nu glæder ejerne sig bare til, at alle de små nye planter vokser til, så der igen bliver hyggeligt i haven.



Det gibbede unægtelig lidt i mig. Set med mine øjne er haven nemlig en levende skabning. Ligesom mennesker er den fyldt med minder og med gode og dårlige egenskaber. Og ligesom vi mennesker næsten altid bliver lykkeligst, hvis vi formår at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne i vores liv og udnytte vores erfaringer til fælles glæde og gavn, så bliver langt de fleste haver også smukkest, hvis deres ejere udvikler dem med nænsom og tålmodig hånd.



På tegningen nedenfor ser du en temmelig almindelig og lidt forvirret baghave, som mange nok kunne fristes til at sætte en motorsav og minigraver på.
Men haven er faktisk fyldt med spændende muligheder. Papirbarklønnen i det sydøstlige hjørne og det smukke hjertetræ tæt ved hækken giver haven karakter, og de to frugttræer ved det ellipseformede staudebed er sunde og bærer godt. Buskene er såmænd også kønne - de står bare lidt tilfældigt og skaber et rodet indtryk.

På den næste tegning kan du se, hvor dejlig haven kan blive - selv om der ikke er fjernet eller flyttet én eneste busk.

Buskene ved højbedene har fået selskab af ribs og solbærbuske, der danner en lav, uklippet hæk og rammer den lille køkkenhave ind. Under frugtbuskene er der plantet skovbær, som hurtigt vil danne et tæt bunddække.

Bag køkkenhaven er der opstået en dejlig hyggekrog med plads til en liggestol under de skyggefulde træer. Fra krogen fører en smal sti ud i den anden del af haven. Her er stauderne flyttet hen mellem æbletræerne. Det giver samling på haven, og farmand behøver ikke længere bukke sig under de lave grene, når græsset skal slås. Takket være små trædefliser i bedet er det stadig let at komme til træerne, når frugten skal plukkes.

Buskene langs med hækken har fået selskab af stedsegrønne artsfæller og danner tilsammen et tæt fuglekrat med plads til både solsort, gærdesmutte, tornirisk og grønirisk.
Under buskene og langs med hækken er plantet en blanding af kærmindesøster, høstanemoner og pæoner, som holder ukrudtet på afstand.


Alt i alt er haven blevet meget hyggeligere. Nu har man lyst til at gå en tur gennem køkkenhaven, forbi hyggekrogen, langs med skovbundsbedet og rundt om stauderne. Og selvom der er plantet en del nye buske i haven, så virker den faktisk større end før. Nu er den nemlig delt op i flere rum og det giver en helt anden oplevelse.

Med andre ord er haven et godt eksempel på, at det både er hurtigere, lettere og såmænd også billigere at plante videre på det eksisterende frem for at fælde og starte helt forfra.

Med ønsket om et rigtig godt nytår i haven
Inge


mandag den 7. december 2009

Lad haven pynte sig selv

Her op til jul ser det flot ud, hvis haven er pyntet med gran, lys og krukker. Men det kan hurtigt blive et både dyrt og tidskrævende projekt - og desuden skal det hele fjernes igen til januar.



Så da jeg en kold januardag for 5-6 år siden smed en favnfuld grangrene samt adskillige bundter halvvissen buksbom, en mistelten og en samling frostskadede juletulipaner på komposten, besluttede jeg mig til at gøre noget radikalt ved haven. Fremover skulle det være hurtigt, nemt og billigt at skabe julestemning derude.

Derfor har jeg systematisk plantet stedsegrønne træer og buske, når der har trængt til lidt fornyelse rundt om i haven. Efterhånden er planterne vokset godt til, og her fra mit kontorvindue kan jeg kigge ud på en skøn cocktail af småbladet buksbom, broget benved og kristtorn med glinsende røde bær.



Om sommeren vokser der høje og farvestrålende stauder foran buskene, der nærmest fungerer som en diskret mur. På den måde slipper jeg for det lidt tunge og dystre præg, som stedsegrønne buske undertiden kan tilføre haven.

Men sidst i november klipper jeg de visne blomsterstængler ned, og nu virker kristtornen og dens venner hverken tunge eller dystre. Tværtimod liver de gevaldigt op i haven og sammen med et par muntre havenisser, der jo kan genbruges år efter år, skaber de den dejligste julestemning.



Også fra terrassedøren har jeg udsigt til grønne planter. Her er det blot et tæt tæppe af juleroser og påskeklokker under hasselbuskene. I baggrunden vokser en metertyk hæk af storbladet buksbom og i græsset ligger rødkindede æbler fra det gamle Cox Pomona træ og lokker muntre solsorte til fra nær og fjern. Hver gang jeg kigger ud i haven begynder jeg uvilkårligt at nynne et vers fra Julen har bragt velsignet bud:

Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille,
du fattige spurv, flyv ned fra tag
med duen til julegilde.

Jo, jo, der er skam julefest derude i haven - og når mørket begynder at falde på, bliver der kvidret og sagt godnat i krogen, hvor den store laurbærkirsebær er flankeret af et par høje cypresser og en enkelt thuja.





Jeg er så glad for min jule-have. Den giver mig utallige glæder uden at kræve noget til gengæld. Så hvis du mangler en god gaveide til din ægtefælle, kan jeg varmt anbefale et par kristtorn eller tre. Så vil hele familien fremover have noget smukt at kigge på op til jul.

Med ønsket om en glædelig jul
Inge



onsdag den 2. december 2009

Forårs-længsler

Det har frosset i nat. Her til morgen var haven klædt i hvidt - og de sidste rosenknopper stod med rim på kinderne til langt op ad formiddagen.



Hos mig udløser den slags iskolde morgener en hed længsel efter foråret, og jeg er da også i fuld gang med at drømme og planlægge næste års have.

Til foråret vil jeg have tulipaner i rå mængder. Disse underskønne og uundværlige men også besværlige, ustabile og sarte primadonnaer, der er kendt for at få gråskimmel eller virus, hvorefter man ikke bør sætte nye løg på stedet i adskillige år - suk!

Jeg vil skynde mig at tilføje, at der sandelig også findes holdbare og robuste tulipaner, og som regel er der størst chance for at finde disse sunde sorter hos en seriøs forhandler!



Efterhånden har jeg da også fået samlet en flok dejlige og driftsikre tulipaner, der trofast dukker op år efter år og endda bliver til flere og flere. Oprindelig stod de som små isolerede klynger rundt om i haven, men forrige år besluttede mig til at samle dem i ét bed. Resultatet er blevet flot, men det var et stort arbejde og desuden opstod der en masse bare pletter, der hvor tulipanerne havde stået.

Det gider jeg ikke opleve igen, så derfor bliver nye løg fremover sat i køkkenhaven. Her kan jeg stille og roligt afprøve deres sundhed - og hvad enten de smutter i svinget eller ender med at blive blåstemplet og flyttet til hæderspladsen i staudebedet, vil de ikke efterlade gabende tomme huller i den ”fine” del af haven.

Den ide er jeg så begejstret for, at jeg vil skynde mig at købe en hel masse løg. Det er godt nok lige lovlig sent, men det er nu, jeg har brug for at glemme kulden og se fremad. Glæde mig til foråret - og til at fråse i selvplukkede tulipanbuketter.

Mange hilsner
Inge