torsdag den 7. april 2016

Fugleliv set fra havedøren

Måske er jeg bare lidt skvattet og skravlet ovenpå influenzaen … eller måske HAR det vitterlig været koldt i dag. Det blev i alt fald kun til en småfrysende og meget hurtig tur i haven mellem et par af eftermiddagens byger.

Så er det jo godt, at haven også kan nydes fra stuens vinduer :-) Det er faktisk en af de allervigtigste ting at huske på, når man anlægger eller omlægger sin have. Nemlig at den skal kunne ses og nydes fra huset. Både lange kig, charmerende detaljer og glimt til hyggelige hjørner. Og fremfor alt et godt udsyn til fuglenes foderplads – gerne fra en magelig lænestol.

Sådan en lænestol har jeg, og udsigten fra den har budt på adskillige fine oplevelser i dagens løb.

Sumpmejse

Blandt andet det søde sumpmejse-par. Det er jo et par små vimse størrelser, så det tog sin tid, før jeg fik et nogenlunde foto af den ene. Om det er hannen eller hunnen tør jeg ikke afgøre. De to er nemlig fuldkommen ens. Modsat mange andre fuglearter, der skifter mage hvert år, så holder sumpmejseparret sammen året rundt og bryder sig ikke om artsfæller på deres territorium.

Grønirisk

Grønirisken er nærmest sumpmejsens modsætning. I alt fald hvad energiniveau angår. Mens sumpmejsen farer frem og tilbage mellem buskene og foderautomaten, så sidder grønirisken ganske stille og æder det ene solsikkefrø efter det andet. Selv når hele flokken af bogfinker, stillits, skovspurve og kvækerfinker går på vingerne, bliver den trinde grønirisk roligt siddende. Den letter først, når den er mæt eller hvis der virkelig er fare på færde.

Men tro nu ikke, at den grønne fugl med det kraftige næb er sløv eller uden temperament. Den foretrækker bare at gemme kræfterne, til der er mulighed for et ordentligt skænderi med ligesindede. Der er få fugle, der kan kævles så længe og grundigt, som en flok grønirisker. De minder mig om en samling tætbyggede og bredskuldrede gadedrenge, der elsker at lægge arm for sjov.

Rødhals


Rødhalsen er en ægte enspænder. Både han og hun hævder territorie året rundt, og som regel ser man kun en enkelt at de rødhalsede fugle ad gangen. Måske føler jeg mig lidt beslægtet med den lille fugl … jeg kan også være skrækkelig introvert ;-)